14/06-11
-
Pressemeddelelse
Globalt kærlighedsnetværk integrerer flybilletter
Nu er det blevet nemmere at date internationalt. Selskabet bag succesen scor.dk, der sidste år lancerede Global Network of Love, gnol.com, har nu introduceret muligheden for at sammenligne priser på flybilletter direkte til medlemmerne. Dermed vil sitet understøtte den stærkt stigende trend med at finde kærligheden i udlandet.
Manden bag det populære mødested på nettet, scor.dk, er nu parat med et banebrydende koncept, som skal få folk til at mødes på tværs af landegrænser. Det sker på websitet gnol.com - Global Network of Love - der blev etableret i 2010, samt Scor.dk. Det nye koncept gør det muligt at sammenligne priser på flybilletter direkte fra hjemmesiderne, og dermed bliver den fysiske afstand mellem de datende reduceret til få klik med musen. Det smarte er, at man ud for hver profil kan se, hvad det koster at besøge dem.
Grænserne for kærlighed ophæves"Flybilletter har aldrig været billigere, og i forbindelse med dating skaber det nogle nye, unikke muligheder for at finde kærligheden," fortæller Lars Castenlund om det nye koncept.
Han vurderer, at markedet for international dating i disse år er stærkt stigende. De foreløbige erfaringer fra gnol.com viser, at medlemmerne ivrigt kontakter hinanden på tværs af landegrænser og på tværs af kontinenter. Men afstandene har hidtil været en hindring for at kaste sig ud i en date i den virkelige verden. Der kan dog være rigtig gode argumenter for at søge kærligheden i udlandet: et globalt arbejdsmarked, internationale studiemuligheder og ferieophold. Samtidig er antallet af potentielle match langt større.
En af de hurdler, udbydere af dating i Danmark kæmper med, er overtallet af mænd. I mange andre lande er det lige omvendt, og det vil kunne skabe en bedre balance og dermed også en større chance for et perfekt match. Når det bliver kombineret med lynhurtig adgang til billetpriser, så er der pludselig åbnet for romancer og venskaber verden over på en helt ny måde.
Altid de billigste rejsemulighederIntegrationen af flybilletter i gnol universet er sket i samarbejde med Momondo, som er en dansk udviklet, global prisportal. Momondo søger blandt flere end 800 flyselskabers databaser og kan derfor altid finde det bedste tilbud på en rejse.
"Momondo har vist sig som en meget åben, dynamisk og positiv medspiller i den konceptuelle udvikling af samarbejdet, og da vi begge ønsker at være de bedste inden for vores respektive brancher, har det været en unik mulighed for gnol.dk og scor.dk at udvide tilbuddene til vores brugere. For Momondos vedkommende har det været en god lejlighed til at komme ud til en brugergruppe, som vi normalt ikke er i kontakt med. Perspektivet er, at vi skal være i stand til at levere nogle tilbud til brugerne, som ingen kan matche på pris," lyder det fra Lars Castenlund.
Som åbningstilbud tilbyder gnol.com og scor.dk 10 nætter på Hilton i Hua Hin med morgenmad, VIP transfer til og fra Bangkok lufthavn, 300 minutters taletidskort og guide for kun 3.460 kr. ekskl. fly.
Relevant information
http://www.scor.dk/Rejser/
Firma
Scor.dk ApS
Peder Skrams Gade 17
1054 København,
Danmark
40547613
40547613
http://www.scor.dk