13/05-11
-
Pressemeddelelse
Ny kædedirektør for Fakta
Coop har ansat ny kædedirektør for koncernens discountkæde, Fakta.
Det er Jan Gerber, 42 år, der kommer fra et job som adm. direktør og koncernchef i den største danskejede bagerikoncern, Kohberg A/S, hvor han har været de seneste 5 år
Jan Gerber har mange års erfaring fra dansk dagligvarehandel, og han har tidligere haft ledende stillinger i Royal Unibrew A/S og Sara Lee A/S.
"Opgaven med at lede en af de største og hurtigst voksende kæder i Danmark er utrolig spændende, og jeg glæder mig til opgaven med at udvikle Fakta til at blive endnu større og et stadig mere attraktivt sted at handle og arbejde," siger Jan Gerber.
Adm. direktør Jesper Lien, Coop:
"Fakta har de seneste år udviklet sig meget positivt, og vi har meget store ambitioner for Fakta fremadrettet. Jeg glæder mig til samarbejdet med Jan Gerber, som har den helt rigtige forretnings- og ledelsesmæssige profil til at stå i spidsen for den videre rejse, vi er på med Fakta".
Fakta består af 374 butikker med en samlet omsætning på 8,5 milliarder kr. (ekskl. moms) og beskæftiger ca. 6.000 medarbejdere.
Jan Gerber tiltræder som kædedirektør for Fakta den 15. august.
Yderligere information:
Jesper Lien, 5159 3601
Jan Gerber, 2835 9452
Relevant information
http://www.fakta.dk/