Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/06-09   -   Pressemeddelelse

Falck bliver leverandør til Topdanmark

Fra 1. januar bliver det Falck, der rykker ud med assistance til de mere end 200.000 kunder i Topdanmark-koncernen, som har Tophjælp.

Falck og Topdanmark har underskrevet en aftale om, at Falck fra nytår bliver hovedleverandør af Tophjælp, som er Topdanmark og Danske Forsikrings tilbud om lynhurtig assistance, hvis bilen går i stykker eller i stå.

"Falck ser det som en stor tillidserklæring at skulle stå for leverancen af hurtig og kompetent assistance til Tophjælp-kunderne i Topdanmark og Danske Forsikring. Tophjælp er for mere end 200.000 kunder i Topdanmark og Danske Forsikring en garanti for hurtig assistance og problemløsning, og det vil vores dygtige medarbejdere hver dag gøre deres yderste for at leve op til," siger Poul Mortensen, divisionsdirektør i Falck.

Tophjælp så dagens lys i 1989, og leverandøren har hidtil været Dansk Autohjælp.

"Vores samarbejde med Dansk Autohjælp kan begge parter være stolte af. Men der er sket nogle ting i markedet, som betyder, at vi er vokset fra hinanden. Vi er sikre på, at vores kunder får hurtig og professionel assistance fra Falck, når de har brug for det," siger direktør for privatforsikringsmarkedet i Topdanmark, Erik Adrian.

Frem til 1. januar er Dansk Autohjælp fortsat leverandør til Topdanmark.

Fakta om Tophjælp:

Tophjælp er professionel redningshjælp til kunder i Topdanmark og Danske Forsikring. Forsikringen sikrer effektiv assistance til både køretøjer - f.eks. bil, motorcykel og campingvogn - til familien og til landmandens bedrift. Til køretøjer dækker forsikringen ved ethvert uheld, hvis kørslen ikke kan fortsætte. Hjælpen gives enten i form af udbedring af skaden på stedet eller i form af transport af køretøjet til kundens foretrukne værksted. Familien kan bl.a. sikres dækning, hvis et familiemedlem skal køres til behandling på sygehus, læge eller lægevagt. Og landmanden kan få Tophjælp til både dyr, maskiner eller medhjælperen. Tophjælp er en billig tillægsforsikring til andre forsikringer i Topdanmark og Danske Forsikring og er et produkt, som Topdanmark har markedsført i godt 20 år. Mere information om Tophjælp kan ses på www.topdanmark.dk, www.danskeforsikring.dk eller ved henvendelse til Topdanmark.

Fakta om Falck Assistance:

Falcks services inden for forretningsområdet Assistance sikrer kunderne den højst opnåelige grad af tryghed - enten i form af forebyggelse af uheld og ulykker eller i form af hurtig og kompetent hjælp, hvis uheldet alligevel er ude. Falck er Nordens største assistanceleverandør og betjener mere end 1,3 million kunder inden for vejhjælp, boligassistance, alarm og rejseassistance. Læs mere på www.falck.dk


Relevant information

http://www.falck.dk


Pressekontakt


Firma

Falck Danmark A/S
Falck-Huset, Polititorvet
1780 København V, Danmark

  33 45 64 32
  33 45 64 32

http://www.falck.dk

Modtag nyheder fra Falck Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire