Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/02-10   -   Pressemeddelelse

Falck: Vær opmærksom på smeltende sne

Sneen ligger tungt i hele landet og med udsigt til tøvejr torsdag, er det på tide at fatte skovl og kost og få fejet sneen væk fra steder, hvor den kan anrette stor skade, når den smelter.

Dels på tage, som i værste fald risikerer at bryde sammen under tøsneen, ligesom det nu er tiden til at få fejet eventuel fygesne væk fra lofter. Ligeledes bør husejerne sikre sig, at udvendige afløb og kælderhalse er gravet fri. Fjern også sne fra mure og havedøre, så der ikke trænger fugt ind, når det bliver tøvejr.

"Når sneen tør, vil det medføre store mængder vand. Derfor er det vigtigt at sikre, at afløb og tagrender er frie og funktionsdygtige. På den måde er man bedst sikret mod eventuelle vandskader", siger Christen Overgaard, der er seniorrådgiver i Falck.

Han opfordrer til, at husejere kigger deres tage og lofter, udhæng og markiser grundigt efter og fjerner sneen, hvis det er nødvendigt. Husk dog, at man være yderst forsigtig med bevæge sig på et glat tag. Ved arbejde på tagkonstruktioner skal der anvendes sikkerhedsliner eller stillads.

"Vi har allerede set sneen beskadige adskillige tage på eksempelvis stalde og drivhuse denne vinter, og andre bygninger kan også være i farezonen - især dem med de flade tage. Derfor: Hvis du er boligejer, så fej hellere så meget sne ned af dit tag, som du kan", siger Christen Overgaard.

Det samme gælder for udhuse, hvor folk måske opbevarer ting, de ikke ønsker ødelagt af vand, tilføjer Christen Overgaard.

Både husejere og trafikanter skal også være opmærksomme på, at der efter tøvejret igen er udsigt til frost, hvilket kan medføre meget glatte veje og fortove, ligesom fugtige mure kan sprænge, hvis frosten bliver hård nok.

Relevant information

http://www.falck.dk


Pressekontakt


Firma

Falck Danmark A/S
Falck-Huset, Polititorvet
1780 København V, Danmark

  33 45 64 32
  33 45 64 32

http://www.falck.dk

Modtag nyheder fra Falck Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire