Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/02-11   -   Pressemeddelelse

Skiturister i bil skal passe på elge

Danske skiturister skal være opmærksomme på, at de kan møde elge, når de kører mod de skandinaviske skisportssteder, siger Falcks vildt- og dyrekonsulent.

Vinterferien nærmer sig, og tusinder af danske bilister sætter snart kurs mod Norge og Sverige på vej mod skibakker og langrendsløjper. Dermed bør de også være opmærksomme på, at der kan dukke elge op i trafikken, siger Allan Bruun Rasmussen, der er Falcks vildt- og dyrekonsulent.

"Elge kan veje op til 800 kilo, så de kan være skyld i store ulykker, ikke bare med svær materiel skade, men også dødsulykker, så der er al mulig grund til at udvise agtpågivenhed. I både Sverige og Norge sker der hvert år dødsfald på grund af påkørsel af elge og andet vildt", siger Allan Bruun Rasmussen.

Bilister skal især være påpasselige ved daggry og aftenskumring, hvor elgene er mest aktive. Elgen lever ofte alene, men ved vintertide ser man dem også i små grupper på to til fire. Elge kan optræde ret stressede ved mødet med trafikken, og løber typisk langs med vejen ud og ind mellem træerne, men kan pludselig finde på at krydse vejen med høj fart, som kan komme helt op på 55 km/t. Er der tale om en elgko vil sidste års kalv sandsynligvis følge koen tæt, ligesom andre elge kan følge efter, hvis de går i flok.

"Det er vigtigt at sænke farten, når man møder skilte, der advarer om elge. Er uheldet ude, og skal man bremse op for en elg, skal bilisten forsøge at styre bag om, for på den måde at undgå at ramme elgen midtfor. Det sænker risikoen for materiel og personlig skade", siger Allan Bruun Rasmussen.

Vildt - og dyrekonsulenten giver også følgende generelle råd, som bilister bør følge, når de kører gennem naturområder:

· Først og fremmest: Sæt farten ned og udvis agtpågivenhed.

· Har du set et stykke elg- eller hjortevildt krydse vejen foran dig, så kan der komme flere.

· Ser du vildt tæt på vejen skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen - det kan lige så godt finde på at springe ud foran dig.

· Ser du en elg løbe inde mellem træerne, så advar andre i god tid ved at tænde katastrofeblinket og dermed undgå flere uheld.

· Gode vinterdæk giver bedre køreegenskaber og reducerer bremselængden.

Vedhæftede elgskilt kan frit anvendes - forslag til billedtekst
Hvert år valfarter tusindvis af danskere på skiferie i bil i Norge og Sverige. Der skal de være ekstra opmærksomme på elgskiltet. "Elgen er den absolut farligste hjorteart en trafikant kan møde, ikke mindst på grund af dens højde, som øger risikoen for at få elgen ind gennem forruden", siger Allan Bruun Rasmussen, som er Falcks vildt- og dyrekonsulent.

For yderligere information kontakt Falcks dyre- og vildtkonsulent Allan Bruun Rasmussen på 40 30 83 37 eller 98 39 60 98 eller Falcks kommunikationsafdeling på 70 22 03 07.

Relevant information

http://www.falck.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Falck Danmark A/S
Falck-Huset, Polititorvet
1780 København V, Danmark

  33 45 64 32
  33 45 64 32

http://www.falck.dk

Modtag nyheder fra Falck Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire