Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/06-11   -   Pressemeddelelse

Flere bilister får brug for Falck på ferien

Et stigende antal danskere får hvert år brug for Falcks hjælp under bilferien i udlandet. En række enkle råd kan gøre turen mere sikker og sjov.

At holde i kø med en rygende motor eller at stå med bilnøgleren smækket inde i bilen er ikke den optimale måde at holde sin bilferie på. Og selv om man undgår deciderede uheld, så er der stadig masser af spørgsmål, der trænger sig på for de titusinder af danskere, der hvert år tager bilen på ferie:

Er den gule sikkerhedsvest et lovkrav? Hvor koster det noget at benytte motorveje, broer og tunneler? Hvordan sørger vi for, at børnene har det bedst under rejsen? Er blot et par stykker.

Derudover får masser af danskere brug for Falcks hjælp i udlandet, og i 2010 fik Falck et kald fra godt 4100 danskere i udlandet - en stigning fra cirka 3900 året før. Og skulle uheldet være ude, så er det vigtigt at have det rette udstyr i bilen. Det er forskelligt, hvilket udstyr der er lovpligtigt i de enkelte lande, som du skal rejse igennem, så sørg for at tjekke det på forhånd.

"Man kan selvfølgelig ikke gardere sig mod alt, men god planlægning kan gøre bilferien noget nemmere, og det er faktisk ikke så mange ting, man skal huske, for at bilturen bliver både sikker og sjov for børn og voksne", siger Heino Svenningsen, der er redningschef i Falck.

Han og Falck har her samlet en række gode råd til ferierende bilister:

Brug for hjælp i udlandet

Det er dog altid en god idé at medbringe:
- Advarselstrekant.
- Forbindingskasse.
- Ildslukker.
- Lommelygte med friske batterier.
- Reservedelspakke - især til østlandene - spørg eventuelt din forhandler eller mekaniker, hvilke dele du bør medbringe.
- Bilens instruktionsbog.
- Værktøj.
- 2 sæt bilnøgler, som to forskellige personer opbevarer
- Hvis uheldet skulle være ude, er det en god idé at medbringe en liste over bilforhandlere og værksteder, hvis bilmærket ikke er så udbredt i det pågældende land. I Østeuropa er det uomgængeligt.
- En gul refleksvest, som er lovpligtig at have i bilen i mange lande i Europa
- Husk, at hvis du har Falck Bil Plus- eller Falck Bil Super-abonnement er din bil dækket i hele Europa.

Gode råd før rejsen:
- Vær frisk og udhvilet, inden du kører.
- Undgå så vidt mulig at vende om på nat og dag ved at udsætte eller droppe nattesøvnen. Trætte bilister kan være livsfarlige for dem selv og for andre.
- Tag bestik af vejrforholdene.
- Pas på pillerne - en del medicin indeholder stoffer, der sløver reflekserne.
- Pak bilen fornuftigt. Sørg for at penge, pas og papirer altid er ved hånden, og at toiletsager og skiftetøj er til at finde, uden at bilen skal endevendes.
- Hvis bagagen fylder meget, kan man med fordel pakke en del af tøjet i plastikposer, som let kan stuves ned mellem kufferter og placeres i bagagerummets hjørner.
- Placer den tungeste bagage så langt inde i bagagerummet som muligt. Så undgår du, at bilens styreegenskaber påvirkes alt for meget. Bagagen bør også være sikret på en sådan måde, at den bliver i bagagerummet selv ved hårde opbremsninger. Hvis du har en tagboks skal du kun lægge de lette ting herop.
- Planlæg ruten nøjagtigt, så du ved, hvor der med fordel kan holdes pauser.
- Tjek batteriet - det kommer på arbejde med masser af strømforbrug på hele turen, eksempelvis sluger klimaanlæg sluger en del strøm.
- Reservehjul bør tjekkes - rigtig mange biler i dag har slet ikke noget reservehjul. Snak med din dækmand inden turen om et evt. nødhjul.

Gode råd under rejsen:
- Afsæt godt med køretid til rejsemålet. Hold pause mindst hver anden time. Bare ti minutter på en rasteplads gør underværker. Luft bilen ud, mens du holder pause.
- Drik meget væske - helst vand - og spis let. Maden fordøjes langsomt, når man sidder bag rattet.
- Rygning under køreturen frarådes. Nikotin hæmmer blodets evne til at transportere ilt.
- Pas på ikke at overskride bilens lasteevne. Husk at en tungt lastet bil ændrer køreegenskaber og har en meget længere bremselængde end normalt.

Tænk på børnene:
Børn på bagsædet kan udvikle sig til en anstrengende affære for både børnene og forældrene, men lidt enkel planlægning og et par forholdsregler kan hjælpe meget.
- Sørg for at børnene sidder godt og kan se ud af vinduet. Små børn skal sidde i godkendte barnestole.
- Medbring puder til at støtte hovedet på et sovende barn
- Hold hyppige pauser. Hellere mange korte pauser end få lange.
- Pas på varmen. Sørg for at have solgardiner til at skærme mod solen. Især små børn skal hyppigt tilbydes noget at drikke. Vand er bedst.
- Vær opmærksom på køresyge hos børnene. Giv aldrig børnene medicin mod køresyge uden at have talt med en læge først.
- Husk køkkenrulle, toiletpapir, våde klude og at have skiftetøj inden for rækkevidde.
- Musik og historier på bånd/CD er god underholdning for selv helt små børn.

Se de gode råd til pakning af bilen på film her: http://www.falck.dk/sadan_pakker_du_bilen_til_ferien.htm
Se også en film om, hvordan du tjekker, at bilen er klar til en lang køretur her:
http://www.falck.dk/tjek_bilen_inden_ferien.htm

For yderligere information kontakt Falcks Kommunikationsafdeling på 70 22 03 07 eller redningschef Heino Svenningsen på 40 11 38 96.


Relevant information

http://www.falck.dk


Pressekontakt


Firma

Falck Danmark A/S
Falck-Huset, Polititorvet
1780 København V, Danmark

  33 45 64 32
  33 45 64 32

http://www.falck.dk

Modtag nyheder fra Falck Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire