Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/03-12   -   Pressemeddelelse

Falck overtager 50 ambulancer i Skåne

Falck træder til efter konkurs og overtager ansvaret for 300 medarbejdere og mere end 50 ambulancer i det sydlige Sverige.

Falck har i dag kl 11.30 overtaget driften af lidt over 50 ambulancer og ansvaret for godt 300 medarbejdere i Region Skåne i Sverige. Det sker efter, at den svenske ambulanceentrepenør Sirius Humanums Skåne-afdeling er gået konkurs.

Region Skåne har derfor bedt Falck om at træde til og overtage driften af ambulancerne.

"Det er naturligvis en trist og rodet baggrund, men der var ingen tvivl om vores ja: Falck svigter ikke i en sådan situation, og vi vil sikre, at borgerne og medarbejderne ikke mærker nogen forringelse i overgangen til Falck", siger koncernchef Allan Søgaard Larsen.

Falck har foreløbig lavet en aftale med Region Skåne, der løber i 18 måneder.

I forvejen kører Falck 121 ambulancer i Sverige og er dermed nabolandets største, private ambulanceoperatør.

Vedhæftede arkivbillede kan frit afbenyttes - forslag til billedtekst: Falck er Sveriges største, private ambulanceoperatør og har kørt ambulancer i landet siden 1993 - her på øen Gotland.

Relevant information

http://www.falck.dk


Pressekontakt


Firma

Falck Danmark A/S
Falck-Huset, Polititorvet
1780 København V, Danmark

  33 45 64 32
  33 45 64 32

http://www.falck.dk

Modtag nyheder fra Falck Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire