Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/04-12   -   Pressemeddelelse

Skift til sommertid blev blodigt for hjortevildt

Antallet af dræbt hjortevildt steg igen ved tidsskiftet.

Forårets skifte fra normaltid til sommertid er hvert år årsag til mange påkørsler af dyrevildt, fordi myldretiden rykkes ind i det tidsrum, hvor dyrene vandrer.

Den første uge efter skiftet betød 108 dræbte hjorte på landsplan mod 65 i ugen op til skiftet, viser en opgørelse fra Falcks vildt- og dyrekonsulent, Allan Bruun Rasmussen.

"Langt de fleste rådyr og andet dyrevildt bliver trafikdræbt ved daggry og i skumringen i deres forsøg på at nå fra skoven og til deres foretrukne vækstmarker. Med skiftet flytter vi myldretiden en time, og dermed er trafikstrømmen øget netop på det tidspunkt, hvor dyrene vandrer", siger Allan Bruun Rasmussen.

Det er først og fremmest vigtigt som bilist at sætte farten ned, udvise agtpågivenhed og respektere de opstillede advarselstavler med hjortevildt. Dernæst er det vigtigt at huske på, at hvis du først har set ét stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, kommer der sandsynligvis flere, idet vildt yderst sjældent krydser en vej alene. Hvis du alligevel kommer for tæt på et stykke vildt, skal du bremse, holde fast i rattet og køre bag om dyret, da hjortevildt aldrig vil vende om.

Hvis uheldet alligevel er ude, skal man underrette Dyrenes Vagtcentral på 1812.

Fakta: Trafikdræbt hjortevildt
Hjortevildt indsamlet af Falck i ugen op til tidsskiftet og i ugen efter overgang til sommertid:

Før: Efter:
2009 77 130
2010 118 168
2011 100 109
2012 65 108
Kilde: Falck

Relevant information

http://www.falck.dk


Pressekontakt


Firma

Falck Danmark A/S
Falck-Huset, Polititorvet
1780 København V, Danmark

  33 45 64 32
  33 45 64 32

http://www.falck.dk

Modtag nyheder fra Falck Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire