09/10-09
-
Pressemeddelelse
G4S vægtere sikret med nyt dansk password-værktøj
G4S har fået en ny løsning til håndtering af passwords. Nu kan vægterne selv generere passwords, 24 timer i døgnet året rundt. Det sparer bemanding i helpdesken og sikrer, at medarbejderne altid er arbejdsdygtige. Løsningen hedder FastPass, og den skal nu rulles ud til alle medarbejdere i virksomheden.
24 timer i døgnet kan de 850 vægtere hos G4S selv generere et nyt password til virksomhedens IT-systemer. Det er særdeles nyttigt, når en medarbejder er på opgave om natten, for glemmes passwordet kan arbejdet ikke udføres. G4S benytter nemlig et system, der kræver at vægterne er online, for at de løbende kan indberette opgavestatus og det kræver et system til håndtering af passwords.
FastPass giver tryghed for vægtere - og kunder
"Vores vægtere arbejder mest om natten, og hvis de glemmer passwordet, kan de nu med FastPass resette det i løbet af få minutter. Dermed undgår vi, at de bliver uarbejdsdygtige," siger projekt og support chef hos G4S Sune R. Hedegaard. Løsningen fra danske FastPassCorp er installeret til G4S' vægtere i løbet af sommeren 2009, og der er allerede blevet resettet mange passwords.
Tidligere handlede ca. 10 pct. af alle opkald til helpdesk hos G4S om glemte passwords. Det tærer på ressourcerne i IT-afdelingen, men det største problem er, at medarbejderne ikke kan udføre deres arbejde uden passwords:
"Vi har også administrative medarbejdere, som møder før helpdesk-personalet, og vi har ofte medarbejdere på arbejde i andre tidszoner. Jeg tror, at den største besparelse vi får med FastPass er, at de medarbejdere ikke bliver efterladt uden mulighed for at udføre deres arbejde, fordi de ikke kan generere et nyt password," lyder det fra Sune R. Hedegaard.
###
Om FastPassCorp A/S. FastPassCorp (oprindeligt IT Intergroup) blev stiftet i år 2000. Med markedets hurtigste og sikreste selvbetjenings passwordløsning: FastPass, der gør store dele af kundens Service Desk overflødig. Dermed opnår kunden både store omkostnings-reduktioner og større medarbejdereffektivitet. FastPassCorp A/S har hovedsæde i Lyngby og udviklingscenter i Bangladesh. www.fastpasscorp.com
Relevant information
http://www.fastpasscorp.com