Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/10-10   -   Pressemeddelelse

24timer skal være Danmarks næst mest læste dagblad

Gratisavisen 24timer skal læses af endnu flere danskere og får øget oplaget med 20.000 eksemplarer dagligt. Målet er at gøre 24timer til landets næst mest læste dagblad efter metroXpress. Begge aviser udgives af MetroXpress A/S.

"Der er en stor efterspørgsel efter vores aviser og vi glæder os til at kunne sende flere eksemplarer af 24timer på gaden. Og dette er blot første skridt i en styrkelse af begge vores aviser," udtaler Søren Riis, adm. direktør for MetroExpress A/S.

Den markante forøgelse af oplaget betyder, at 24timer igen kommer ind i hele 87 busser på Fyn og derudover kommer ind i yderligere 129 busser omkring Aalborg. Som noget nyt vil 24timer også blive distribueret i den københavnske Metro ligesom oplaget vil blive hævet på perronerne i S-togsnettet.

Offensiven kommer efter et par svære år i dagbladsbranchen, der har oplevet et fald på ca. 50 % i annoncemarkedet siden 2006. Nu oplever MetroXpress et voksende marked og vil derfor øge oplaget på begge aviser - og i første omgang på 24timer.

"Vi har landets bedste læsertal med metroXpress og vil nu gøre 24timer til det næstmest læste dagblad, så vi samlet kan give annoncørerne de bedste tilbud på hele markedet," siger Søren Riis.

I løbet af oktober vil også bornholmerne kunne få gratis nyheder i form af metroXpress og 24timer. Aviserne skal fremover distribueres via 35 busser samt fra en række andre trafikale knudepunkter, caféer og lignende. Det forventes at der dagligt kan distribueres 1.500-2.000 eksemplarer af hver af aviserne.

Relevant information

http://www.24.dk


Pressekontakt


Firma

24timer
Bygmestervej 61
2400 København NV, Danmark

  2033 1020
  2033 1020

http://www.24.dk

Modtag nyheder fra 24timer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater