20/01-11
-
Pressemeddelelse
100.000 læser nyhedsbrev om boliger
Markant flere modtager Bolius Nyhedsbrev
Danskerne vil gerne vide mere om hus og have og få gode råd om, hvordan de for eksempel kan fjerne islag fra fortovet, forhindre lugt fra afløbet eller undgå dug på ruden.
Bolius Nyhedsbrev sendes nu ud til flere end 100.000 danskere to gange om ugen, og det gør det til et af de største nyhedsbreve i Danmark.
"I Bolius holder vi fingeren på pulsen for boligejerne og publicerer artikler af høj relevans og aktualitet. Derfor glæder det mig meget, at så mange boligejere ser nytteværdien i vores nyhedsbrev," siger videncenterchef i Bolius Boligejernes Videncenter, Jan Felland.
Flere nyhedsbrevmodtagere giver øget trafik på bolius.dk
Antallet af modtagere af Bolius Nyhedsbrev er steget støt, siden nyhedsbrevet blev sendt ud for første gang i februar 2004. I 2006 abonnerede 40.000 på nyhedsbrevet, og for et år var der siden 70.000 modtagere.
De mange modtagere har samtidig øget trafikken på www.bolius.dk. Ifølge FDIMs topliste havde bolius.dk i november 2010 95.010 brugere, der klikkede 922.841 gange.
Relevant information
http://www.bolius.dk
Firma
Bolius Boligejernes Videncenter A/S
Lautrupvang 2, 1
2750 Ballerup,
Danmark
24 88 31 53
24 88 31 53
http://www.bolius.dk
Modtag nyheder fra Bolius Boligejernes Videncenter A/S på mail
Tilmeld dig her