Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/03-11   -   Pressemeddelelse

Hver 3. boligkøber straffet af 'skæv' ejendomsvurdering

Omkring hver tredje hus blev i 2010 handlet under den offentlige ejendomsvurdering, viser en analyse fra home. Det betyder, at køberne kan have betalt for meget i tinglysningsafgift.

Mange tusinde nyslåede boligejere har betalt mindre end SKAT's ejendomsvurdering. For de fleste lyder det sikkert positivt, men faktisk betyder det, at køberne måske har betalt for meget i afgift til SKAT.
Kontantprisen har nemlig betydning for det beløb, som køberen betaler i tinglysningsafgift, da det er det højeste beløb af handelsprisen og den offentlige vurdering, man skal betale afgift af.

En gennemgang af samtlige homes handler i 2010 viser, at:
37 % af alle huse blev handlet under den offentlige vurdering.
34 % ejerlejlighed blev handlet under den offentlige vurdering.
40 % af alle sommerhuse blev handlet under den offentlige vurdering.

18.000 boligejere i spil
"Vi taler i omegnen af 18.000 nyslåede boligejere (på landsplan for hele markedet), der i 2010 har betalt tinglysningsafgift af det højeste beløb, altså den offentlige vurdering, selv om de reelt har givet langt mindre for deres hus," siger kommunikationschef Mads Ellegaard i home og tilføjer:

"Huskøberne har der i gennemsnitligt været en forskel på 389.000 kr. mellem salg og vurdering, og på den konto har de betalt 2335 kr. for meget - hvis ikke de har gjort indvendinger overfor SKAT og fået medhold."

For ejerlejligheder ligger handelsprisen i snit 291.000 kr. under ejendomsvurderingen - svarende til 1745 kr. i tinglysningsafgift. Og for fritidshuse er beløbet i snit 230.000 kr. svarende til 1380 kr. i tinglysningsafgift. Det er forudsat, at SKAT ved en eventuel klage i sin afgørelse ville anvende handelsprisen til grund som afgiftsgrundlag.

De største forskelle
I de mest ekstreme handler løber for 'meget' betalt tinglysningsafgift op i 43.800 kr. for en villa handlet i Aarhus, 31.830 kr. for en ejerlejlighed handlet i Hellerup og 9.450 kr. for et fritidshus handlet i Stubbekøbing.

Ifølge de gældende skatteregler har boligkøberne ikke noget at komme efter, hvis begrundelsen er, at den offentlige vurdering er 'skæv' i forhold til prisniveauet på handelstidspunktet. Klagen til SKAT skal gå på, at vurderingen allerede var forkert i forhold til niveauet, da ejendomsvurderingen blev gennemført (ved den seneste vurdering 1. oktober 2009).

Til en vurdering af, hvordan priserne har udviklet sig i perioden fra vurderingen til datoen for handlen, kan boligkøberne eksempelvis søge råd hos ejendomsmægleren.
"Ejendomsmægleren kan afklare, om SKATs vurdering holdt vand, da den blev sat. Et tænkt eksempel kunne være, at priserne i området er steget 5 % siden vurderingstidspunktet, men alligevel har huskøberen betalt 200.000 kr. mindre end vurderingen. Ergo var vurderingen nok skæv allerede dengang," siger Mads Ellegaard.

Relevant information

http://www.home.dk


Pressekontakt


Firma

home A/S
Frichsparken, Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  50 40 50 40
  50 40 50 40

http://www.fdim.dk

Modtag nyheder fra home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire