Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/04-11   -   Pressemeddelelse

Sommerhusejere trodser eksperterne og investerer i livskvalitet

Salget af fritidshuse går frem. Køberne går efter '100 % huset' til eget brug
Helt nye tal fra home for salget af sommerhuse i årets første tre måneder viser fremgang på 17 % i forhold til samme periode sidste år. I forhold til 2009 er det en fremgang på 22 %.

Antallet af fremvisninger ligger hos home også lidt over aktiviteten fra sidste år.
"Vi konstaterer i øjeblikket en større interesse og handel på fritidshusmarkedet, end vi har oplevet de seneste to år," siger kommunikationschef Mads Ellegaard fra home.

Fremgangen kommer på trods af, at eksperter peger på, at priserne på sommerhuse er for høje sammenlignet med priserne på parcelhusmarkedet. Mange købere har i løbet af 2010 har opnået en vis klarhed over deres privatøkonomiske og jobmæssige situation i forhold til de tidligere år. Det er afgørende for danskernes lyst til at købe et sommerhus.

home vurderer, at flere familier - typisk midaldrende par - benytter sig af, at der, trods niveauforskellen mellem parcelhusmarkedet og fritidsboligerne, er gode handler at gøre:

"Når folk køber sommerhus i dag, er det for selv at bruge det - og ikke som en investering, der skal tjenes hjem via udlejning. Man investerer i livskvalitet," siger Mads Ellegaard, og fortsætter:
"Fremgangen i antal handler skyldes, at der efter krisen både er en finansiel opsparing til og et opsparet behov for at købe sommerhus blandt danskerne. Mange har måske ejet værdipapirer og ønsker nu at købe noget, der er vedholdende og som man kan mærke fordelen af med det samme i sit eget liv. Og i det landskab passer fritidshuset perfekt."

"Men det er et kræsent publikum, der har mange gode huse at vælge imellem," siger Mads Ellegaard og uddyber:

"Køberne tager sig god tid. De går efter '100 % huset' i stedet for det, der opfylder 80-90 % af deres krav og ønsker. Også flere yngre familier er på banen på grund af de faldende priser - de ser nu muligheden for at foden indenfor i den billigere ende af skalaen. "

homes mæglere fortæller, at køberne egentlig synes, at priserne på sommerhusmarkedet efterhånden er fair, men de forventer alligevel et afslag. Og sælgerne ved, at de skal have huset prissat rigtigt fra start. Det er ved at være indarbejdet i boligmarkedets psykologi.

Hos home i sommerhusbyen Gilleleje oplever ejendomsmægler Lars Bøgelund, at sommerhuse sagtens kan sælges hurtigt, men det sker kun, når sælger er villig til at sætte en mere realistisk pris end flertallet:

"Vi forklarer folk, hvad der er en realistisk pris, og nogle ønsker så ikke at sælge på det niveau. Gennemsnitstallet for liggetiderne dækker både over nogle hurtige salg, hvor prisen er skarp, og så en del sager, som ligger meget længe, fordi de er udbudt til en for høj pris," siger Lars Bøgelund.

En opgørelse fra Realkredit Danmark viser, at friværdien i danske fritidsboliger i dag gennemsnitligt er på cirka 900.000 kroner. En stor del af sælgerne er derfor ikke presset til at sælge. De har købt for år tilbage til en noget lavere pris, og en del har ikke gæld i huset.

"Set i det lys er det de færreste sommerhussælgere, der lader sig presse af køberne til at sætte prisen ned," siger Mads Ellegaard fra home.

Forventninger til sommerhusmarkedet 2011:
Baseret på første kvartal 2011 i forhold til året før forventer home, at fritidshusmarkedet totalt set bliver på niveau med 2010 - måske lidt bedre.

Renteniveauet fortsat er meget lavt, selv om renten er stigende i 2011. På sigt vil det, sammen med et udbud på omkring 10.000 sommerhuse til salg, presse priserne på sommerhusmarkedet, vurderer home.

Mæglerne forventer ikke stigende priser i 2011. Men de forventer, at priserne holder niveauet fra 2010. I nogle sommerhusområder er priserne kravlet op i løbet af sidste halvår 2010, men de steder forventer man, at det flader ud igen i løbet af i år.

Relevant information

http://www.home.dk


Pressekontakt


Firma

home A/S
Frichsparken, Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  50 40 50 40
  50 40 50 40

http://www.fdim.dk

Modtag nyheder fra home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire