Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/06-11   -   Pressemeddelelse

Menneske-miks i prisbelønnet byggeri overrasker

Fra unge studerende, over børnefamilier, til midaldrende ægtepar. Nybyggeriet '8Tallet' overrasker ejendomsmæglere ved at rumme alle typer mennesker i alle aldre

Normalt vil bygherren, arkitekten og ejendomsmægleren spørge hinanden om, hvilke købere boligerne bliver bygget til. Men nybyggeriet '8Tallet' i Ørestad har vist sig at tiltrække overraskende bredt.

Det er folk i alle aldre, der flytter ind i det multi-prisbelønnede byggeri '8Tallet'.
"Jeg hæfter mig ved forskellen, den store diversitet, der er blandt køberne. Det er rent ud sagt alle typer, der køber bolig her. Med små og store lejligheder, penthouse-boliger med tagterrasse og rummelige byhuse så matcher byggeriet alle behov. Vi har købere fra 20 til 80 år - fra enlige studerende, over børnefamilier og til midaldrende ægtepar," slår ejendomsmægler Lars Nissen fra home Bjerregaard & Co fast:

"Dermed er projektet helt unikt, og det har næsten en større spredning blandt beboerne end i et typisk dansk villakvarter."

Gennemsnitsalderen for køberne er også lige i midten - nemlig 38 år. Ældst er penthouse-køberne med 42 år, yngst er de i byhusene med 34 år. I lejlighederne er køberne i gennemsnit 40 år.

Salget blev skudt i gang for et år siden, og ejendomsmæglerkæden home er meget positivt overrasket over status et år efter. Med 229 solgte og 29 købsaftaler ude til underskrift er home mere end halvvejs igennem salget af de i alt 476 boliger.

Køberne flytter i langt overvejende grad til '8Tallet' fra Københavns og Frederiksberg kommuner. Også nærområdet, Amager, skiller sig ud ved, at hver 3. køber bor/boede i området i forvejen.

Læs mere om '8Tallet' her: http://www.8tallet.dk/, hvor der også kan downloades foto.

Think BIG
8TALLET er tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Bjarke Ingels Group. Kendt for bl.a. Danmarks bidrag til verdensudstillingen i Shanghai. Big står også bag VM Husene og Bjerget, som er kåret til verdens bedste boligbyggeri. Med det organiske og elegante byggeri, som ligger der på marken i grønne omgivelser, har BIG endnu engang overgået sig selv.

Bygget til liv
Grundidéen er at huset skal indbyde til overskud, fællesskab og aktivitet. De 476 nye boliger, er fordelt på byhuse og penthouse lejligheder med egne haver samt lejligheder. Boligerne der har alt hvad man kan forvente sig af et moderne hjem, rummer derudover charmerende detaljer som eksempelvis forskel i niveau og lofthøjde.

Amagers flotteste gåtur
Hele huset bindes sammen af en ca. 1 kilometer lang gangsti, som snor sig op langs facaderne i en dobbelt sløjfe, til toppen af huset. Stien er tænkt som et naturligt mødested for husets beboere og en tryg færdselsåre, når børnene skal besøge hinanden. Og som en ekstra bonus skaber den en meget charmerende måde at bevæge sig rundt i byggeriet på. Som at bo i en bjerglandsby, hvor man bevæger sig i kuperet terræn og ind imellem bare må stoppe op for at nyde den fantastiske udsigt til alle fire verdenshjørner!

Mulighedernes land
Tankerne bag 8TALLET har også været, at det skal være sjovt at bo godt og der skal være masser af rum for udfoldelse og aktivitet. Byggeriet er således forsynet med Københavns flotteste beboerlokaler, med tagterasse og udsigt så langt øjet rækker, hyggelige gårdrum, pladser og kringelkroge, som man kan gå på oplevelse i. Og så er der højt til himlen med direkte adgang til Kalvebod Fælleds store fredede naturområde, der som en afrikansk savanne lokker med udstrakte vidder og rigt dyreliv. Bevæger man sig rundt i det nærmeste lokalområde, finder man både det populære Plug´n Play aktivitetsområde samt Vestamagers Naturcenter, der er spændende for både børn og voksne.

Relevant information

http://www.home.dk


Pressekontakt


Firma

home A/S
Frichsparken, Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  50 40 50 40
  50 40 50 40

http://www.fdim.dk

Modtag nyheder fra home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire