Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/08-11   -   Pressemeddelelse

Huspriserne rammer bunden efter finanskrisen

Husprisindeks fra home og Danske Bank for juli:

- homes husprisindeks viser, at priserne på enfamiliehuse på landsplan faldt med 2,0 % i juli (sæsonkorrigeret) - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

- Det er fjerde måned i træk med faldende huspriser. Priserne er således faldet i seks af årets første syv måneder og ligger i juli 4,6 % lavere end ved udgangen af 2010.

- Huspriserne er tilbage på samme niveau, som de nåede, da huspriserne ramte den foreløbige bund i maj 2009. Huspriserne er 19,5 % lavere, end da de ramte toppen i december 2006.

Ejerlejlighedsprisindeks fra home og Danske Bank for juli:

- Ifølge homes ejerlejlighedsprisindeks faldt priserne på ejerlejligheder på landsplan med 2,1 % (sæsonkorrigeret) fra juni til juli - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

- Faldet efterfølger et fald på 1,5% i juni. Den tendens, vi så til stigende lejlighedspriser i foråret, synes således at være brudt.

- Prisfaldet er særligt drevet af et prisfald i hovedstadsområdet. I Region Hovedstaden faldt priserne således med 2,5 % i juli. Priserne faldt også i Region Midtjylland - dog mere afdæmpet. Her blev det således til et prisfald på 0,4 % fra juni til juli.

- Ejerlejligheder på landsplan ligger fortsat 10 % over bunden i maj 2009.

Kommentarer fra home til månedens indeks - kommunikationschef Mads Ellegaard:

"Huspriserne er på landsplan tilbage til det laveste niveau efter finanskrisen i maj 2009. I 2011 er husene faldet med 4,6 % i pris. Det er et fald, som er langt mindre dramatisk end det, vi oplevede under finanskrisen, hvor boligkøberne og sælgerne overreagerede, samtidig med at renten steg. Derfor oplevede vi efter finanskrisen, at priserne korrigerede sig opad, som de gør efter en negativ overreaktion. Det er dog sandsynligt, at vi i en tid endnu vil se huspriserne presset af boligkøberne som udslag af det store udbud."

"Ejerlejligheder er også faldet i pris og er nu lavere end ved indgangen til 2011, men priserne er dog fortsat 10 % over bunden."

"Det, vi har set henover sommeren, er en ny markedstilpasning i forhold til det større udbud og frygten for rentestigninger, der var udtalt for blot et par måneder siden. I modsætning til under finanskrisen oplever vi i dag, at der er historisk lave renter, som er stadigt faldende. Det vil være med til at sikre boligejerne mod en overreaktion på boligmarkedet. Vi må heller ikke glemme, at boligpriserne allerede er korrigeret meget, og at det niveau, vi nu er på, igen vil kunne motivere flere købere."

"Mange overvejer sikkert, om det er tidspunktet at købe hus og lejlighed, men holder sig lidt tilbage. Vores råd til potentielle købere er, at de skal købe bolig nu, hvis de har behov for det og har råd til det. Et boligkøb skal ikke være for en hurtig gevinst for øje, men en investering i sit liv - uanset om det handler om forældrekøbt ejerlejlighed, familie-villaen eller rækkehuset i den tredje alder."

"Købere med en stabil indtægt eller en god økonomi har for tiden rekord mange valgmuligheder, og de kan tilmed vælge den ekstra sikkerhed, der ligger i et lån med en fast, lav rente 30 år frem i tiden."

Relevant information

http://www.home.dk


Pressekontakt


Firma

home A/S
Frichsparken, Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  50 40 50 40
  50 40 50 40

http://www.fdim.dk

Modtag nyheder fra home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire