Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-11   -   Pressemeddelelse

Flertal af boligejerne stemmer blåt

Mange boligejere og -købere er fortsat i tvivl om deres kryds, viser rundspørge til 'boligejer-Danmark'.

10 % af de nuværende boligejere og potentielle boligkøbere er fortsat i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds i ved folketingsvalget i morgen. 36 % er afklarede om, at de sætter deres kryds ved rød blok. Blå blok får 54 % stemmerne.

Det viser en helt ny spørgeundersøgelse blandt nuværende boligejere og kommende boligkøbere, som ejendomsmæglerkæden har gennemført til sit boligpanel, hvor der er cirka 1800 tilmeldt.

Valgkampen har været stærkt præget af boligejernes økonomi og forslag om boligpakker, der skal sætte gang i flere bolighandler.

home har derfor spurgt dem, som debatten har handlet om: Danskere, der er på boligmarkedet på den ene eller anden måde, enten som nuværende boligejere, hvoraf nogle har boligen til salg, eller kommende boligkøbere.

Rundspørgen viser altså et andet billede end de officielle meningsmålinger, der alle har rødt flertal. I home boligpanels rundspørge står Venstre til at få flest stemmer med 29 % mod godt 16 % til Socialdemokraterne. Begge partier har op til og under valgkampen markeret sig med løfter om rabat til nye boligkøbere, de såkaldte boligpakker.

"De politiske boligpakker er velkomne, men det bedste tiltag fra det nyvalgte folketing på torsdag vil være at skabe ro og bred, langsigtet enighed om vilkårene for boligejerne. Mange boligejere svarer, at de i særdeleshed ønsker afklaring om boligskatterne," siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.

Fakta om rundspørgen om valget:
Cirka 1800 har modtaget spørgeskemaet via mail. I alt 677 boligejere og boligkøbere har besvaret spørgsmålet om valget i perioden fra torsdag 8. september til tirsdag 14. september. Heraf har 98 ikke ønsket at oplyse, hvilket parti de vil stemme på. Dermed indgår der svar fra 579 deltagere i resultatet.

De adspurgte har altså en overvægt af boligejere, og de må samtidig anses som værende mere end gennemsnitligt engageret i boligmarkedet.

Derfor skal det understreges, at målingen ikke nødvendigvis er repræsentativ for den danske vælgerskare, og at den må anses som en pejling af holdningen blandt danske boligejere/boligkøbere.

Rundspørge om folketingsvalg
Nuværende og kommende boligejere

Socialdemokraterne 16,4%
Radikale 8,8%
Konservative 8,0%
Liberal Alliance 8,8%
Venstre 29,2%
SF 6,5%
Dansk Folkeparti 7,4%
Enhedslisten 3,9%
Kristendemokraterne 0,4%
Andre 0,4%
Ved ikke/i tvivl 10,2%

Note: I alt 579 besvarelser fra nuværende boligejere og kommende boligkøbere.
Kilde: home, home boligpanel

Relevant information

http://www.home.dk


Pressekontakt


Firma

home A/S
Frichsparken, Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  50 40 50 40
  50 40 50 40

http://www.fdim.dk

Modtag nyheder fra home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire