19/12-11
-
Pressemeddelelse
home kommentar til Nykredits planer om at indføre to-lags realkreditlån
Kommentar fra home til Nykredits planer om indførelse af realkreditlån opdelt i to lag:
Nykredit barsler med at begrænse boligejernes adgang til afdragsfrie lån. Kun de første 60 procent af finansieringen må bestå af afdragsfrie lån med variable renter. På den sidste del fra 60 til 80 procent vil Nykredit tvinge danskerne til at tage fastforrentede lån med afdrag.
Tiltaget, der vil gøre de afdragsfrie lån sikrere, men også dyrere, vækker blandede følelser hos ejendomsmæglerkæden home.
På den korte bane vil det især være førstegangskøberne, som Nykredits tiltag kan rammer, vurderer Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
"Det kan på kort sigt betyde, at de nye boligejere vil komme til at sidde dyrere i det. Det vil få en negativ effekt i forhold til boligsalget. Og det er klart, at det vil få konsekvenser i et marked, der i forvejen er under pres, og hvor man er utroligt omkostningsbevidst," siger Mads Ellegaard, der dog tager forhold for, at han ikke kender til Nykredits nye produkt til bunds.
Han mener dog, at der på den lange bane godt kan være tale om en god investering for at gøre realkreditsystemet mere robust.
"På længere sigt kan der være noget ræson i det. Der skal nødig ske det, at vi får et boligmarked baseret på lånetyper, der kan blive svære at refinansiere. Hvor man kan risikere, at gejsten falder, og man ikke har købere til de obligationer, som finansierer disse lånetyper," siger Mads Ellegaard.
Relevant information
http://www.home.dk
Firma
home A/S
Frichsparken, Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj,
Danmark
50 40 50 40
50 40 50 40
http://www.fdim.dk