15/11-12
-
Pressemeddelelse
Huspriserne faldt 40 kr. pr. kvm i oktober
Homes husprisindeks viser, at priserne på enfamiliehuse på landsplan faldt med 0,4 % fra september til oktober (sæsonkorrigeret) - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Dermed er huspriserne faldet de seneste fem måneder i træk.
Huspriserne er således tilbage på det samme niveau som i februar, som er det laveste niveau siden 2005.
Over det seneste år er priserne faldet med 4,6 % og sammenlignes priserne i oktober med toppen i december 2006, så ligger de 24,1 % lavere.
----
Ejerlejlighedspriserne steg igen
homes ejerlejlighedsprisindeks steg 1,3 % (sæsonkorrigeret) fra september til oktober - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Dermed har vi set stigende priser i otte af årets første 10 måneder.
Over det seneste år er priserne steget med 1,9 %. Sammenlignet med toppen i august 2006 er niveauet nu 25,5 % lavere.
I Region Hovedstaden viste priserne en stigning på 0,2 %, mens priserne i Region Midtjylland steg med hele 5,0 %.
Relevant information
http://www.home.dk
Firma
home A/S
Frichsparken, Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj,
Danmark
50 40 50 40
50 40 50 40
http://www.fdim.dk