Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/08-13   -   Pressemeddelelse

Husene tilbage på sporet // Lejligheder endnu et nøk op

Stort set konstante huspriser i juli
· homes husprisindeks viser, at priserne på enfamiliehuse på landsplan steg med 0,1% fra juni til juli - efter de ellers har været faldende de seneste tre måneder i træk.
· I juli lå homes husprisindeks 0,8 % lavere sammenlignet med juli måned sidste år.
· I forhold til toppen i december 2006 lå priserne i juli måned 23,2 % lavere.
· I juli var prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm 1.635.000 kr.

Lejlighedspriser steg yderligere et nøk i juli
· homes ejerlejlighedsprisindeks viser på landsplan en stigning på 0,2 % fra juni til juli.
· Dermed har vi nu haft stort set uafbrudte prisstigninger på ejerlejligheder siden sommeren sidste år.
· I Region Midtjylland faldt priserne dog med 2,1 % i juli, mens de til gengæld steg med 0,6 % i Region Hovedstaden.
· Over det seneste år er priserne på landsplan steget med 13,9 %. Sammenlignet med toppen i august 2006 er niveauet nu 18,5 % lavere. Priserne er dog endnu længere fra bunden i maj 2009. Priserne er siden bunden steget med 22,1 %
· En gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm koster nu ca. 2.075.000 kr. i Region Hovedstaden og ca. 1.540.000 kr. i Region Midtjylland.

Kommentarer fra home, relationschef Mads Ellegaard:

Huspriserne er tilbage i plus efter tre måneder med faldende tendens på landsplan. Det tyder på, at den stabilisering, vi forventede ved årets begyndelse, fortsætter, og den forventer vi vil fortsætte året ud, men der er fortsat tale om en geografisk skæv udvikling.

Stabile huspriser er gode nyheder for både boligkøbere som boligsælgere.

Når huspriserne holder sig i ro ved både købere og sælgere, hvad de har at holde sig til og kan disponere efter deres boligbehov i stedet for at fokusere så meget på, om priserne går op eller ned. Det er godt for den udviklingen på boligmarkedet.

Ejerlejlighedspriserne tog et lille trin mere op i juli og ligger nu 13,9 % over priserne i samme måned sidste år målt på landsplan. Men også her er der regionale forskelle; Region Hovedstaden holder dampen oppe, mens priserne i Region Midtjylland med Aarhus i spidsen tog et dyk på 2,1 % fra juni til juli.

Salget i home-kæden (alle boligtyper) ligger de seneste tre måneder 13 % over salget i samme periode sidste år.

Relevant information

http://www.home.dk


Pressekontakt


Firma

home A/S
Frichsparken, Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  50 40 50 40
  50 40 50 40

http://www.fdim.dk

Modtag nyheder fra home A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater