Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/03-10   -   Pressemeddelelse

Tysk turismesamarbejde satte Region Sjælland i fokus

Ikke mindre end 180.000 besøgende og over 7.000 journalister fra hele verden har de seneste dage haft lejlighed til at stifte bekendtskab med det nye dansk-tyske turismeområde Destination Femernbælt. Destinationen blev præsenteret på verdens største turismemesse, ITB, i Berlin

Når det handler om at møde turismeorganisationer, medier, turistaktører, etc fra hele verden, så er der ét sted at gøre det: På ITB-messen i Berlin. Udviklingssamarbejdet Destination Femernbælt mellem Østdansk Turisme og tyske Ostsee-Holstein-Tourismus valgte at bruge messens første dag til at løfte sløret for en række foreløbige analyseresultater om destinationens turismepotentiale.

Analyseresultaterne peger på enorme udviklingspotentialer og blev præsenteret på en velbesøgt konference. Herefter fortsatte præsentationen af Destination Femernbælt på messens i alt fem åbningsdage fra 10. til 14. marts. Projektleder Jesper Pørksen vurderer opmærksomheden som særdeles positiv.

Stor interesse

- Vi oplever, at der er stor interesse for denne nye turismedestination. Det fascinerer folk, at der er tale om et grænseoverskridende projekt, hvor to lande er sammen om at skabe én destination, fortæller Jesper Pørksen, Østdansk Turisme.

Destination Femernbælt var repræsenteret på Slesvig-Holstens imponerede messestand. Den danske del af det dansk-tyske turismeområde udgøres af Region Sjælland, og det tyske samarbejde har således øget regionens synlighed på den enorme messe betragteligt.

Messe-arrangøren, Messe Berlin, anslår i en foreløbig vurdering, at der i løbet af messen er indgået kontrakter til en samlet værdi på over 44 milliarder kroner. Et klart signal om et positivt fremtidssyn i turismebranchen.

En god forretning

Glen Polano, direktør i Østdansk Turisme, mener da også, der er grund til at være optimistisk.

- Der er ingen tvivl om, at turisme er big business, og Destination Femernbælt er et meget interessant investeringsområde, vurderer han.

Ifølge Messe Berlin var dette års ITB-messe den største hidtil med over 11.000 udstillere fra 187 forskellige lande.

BILLEDTEKSTER:

1)
Schleswig-Holsteins stand på dette års ITB-messe var ikke til at overse.

2 +3)
Præsentationen af Destination Femernbælt var en del af Schleswig-Holsteins stand.

4)
Region Sjælland nyder ekstra turismeopmærksomhed i kraft af turismeudviklingsprojektet Destination Femernbælt

OBS:

Ønskes yderligere oplysninger om den omtalte konferences indhold, kan en tidligere udsendt pressemeddelelse om konferencen tilgås via denne url-adresse:

http://www.presswire.dk/default.asp?o=1&pid=34032

FAKTA:

Destination Femernbælt omfatter i Danmark: Region Sjælland; og i Tyskland: Kreis Plön, Kreis Ostholstein og Hansestaden Lübeck.

Baggrunden for etableringen af denne nye dansk-tyske turistdestination er den kommende etablering af en fast forbindelse mellem Tyskland og Danmark over Femernbælt. Forbindelsen forventes at være klar til brug i 2018. Der er tale om et udviklingsprojekt, som finansieres af EU Interreg IV A. Projektet løber til udgangen af 2011 og har et samlet budget på cirka 3 millioner euro.

Relevant information

http://visiteastdenmark.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Østdansk Turisme
Banegårdspladsen 2, 1.
4700 Næstved, Danmark

  54861348
  54861348

http://www.visiteastdenmark.com

Modtag nyheder fra Østdansk Turisme på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater