Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/08-10   -   Pressemeddelelse

Bamser, blodtryk, fedme og Clement

Region Sjælland sætter præg på Sundhedsdagen i Roskilde.

Med aktiviteter i adskillige telte og invitation til både underholdende og givtig debat kommer Region Sjælland atter i år til at sætte sit præg på Sundhedsdagen i Roskilde, der traditionelt trækker flere tusinde mennesker til Hestetorvet i Domkirkebyen.

I år foregår det på lørdag den 28. august, det gennemgående tema for dagen er "Sundhed i familien", men i regionens store debattelt er der fedme på dagsordenen. Her styrer Clement Kjersgaard, skarpsleben studievært fra Danmarks Radio, deltagerne sikkert igennem fra kl. 10.30 og frem til sidste ord kl. 12.

Oplægsholderne er professor Thorkild I. A. Sørensen sammen med livsstilscoach og fitness-ekspert Charlotte Bircow. Desuden deltager Sofia Iqbal Kring, der både arbejder med fedmeforskning og som fitness-instruktør.

Politikerne i panelet bliver regionsrådsmedlemmerne Jens Stenbæk (Anden næstformand), Flemming Stenild, Christian Wedell-Neergaard og Jorun Bech sammen med byrådsmedlem Joy Mogensen, Roskilde Kommune. Jorun Bech er trådt til som afløser for regionsrådsmedlem Michael Rex, der har måttet melde forfald.

I Region Sjællands andre telte kan de mindste besøge Børneafdelingens "bamsehospital" og få plejet deres bamser, dukker og tøjdyr, mens de lidt ældre på Geriatrisk Afdelings stand kan få tjekket blodtryk, BMI-tal og øvet balancen. Psykiatrien er også repræsenteret på PsykInfo's stand med oplysning om psykiske lidelser, og nogle af regionens paramedicinere er på plads med to ambulancer og demonstration af, hvordan patienter med blodprop i hjertet behandles.

"Klar tale" er titlen på både et stort projekt i Region Sjælland og en film med Søs Egelind i hovedrollen. Filmen kan ses i et af teltene, og her kan man samtidig få mere at vide om "Klar tale", som har skabt nye retningslinjer for sygehusenes kommunikation med patienterne.

Yderligere oplysninger:
Jens Stenbæk, Regionsrådsmedlem, 2. næstformand, Telefon 20 37 1 98

Relevant information

http://www.regionsjaelland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø, Danmark

  30844372
  30844372

http://goo.gl/mf3zKM

Modtag nyheder fra Region Sjælland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire