Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/10-10   -   Pressemeddelelse

Næstved Hallerne donerer penge til Karla

I dag var formand for Næstved Hallerne Erik Wonge og halinspektør Kim Petersen forbi børneafdelingen på Næstved Sygehus med en check på 15.950 kr.

Pengene, der skal gå til sygehusklovnen Karla, har bestyrelsen samlet ind i anledning af hallernes 50 års jubilæum. I stedet for gaver ved jubilæet havde bestyrelsen oprettet en konto til støtte til sygehusklovnen Karlas arbejde. Det indbragte i alt 15.950 kroner.

Når formanden for Næstvedhallerne Erik Wonge skal begrunde hvorfor netop Karla er blevet betænkt med penge fra jubilæet siger han: - Karla er fantastisk, og hun gør en stor forskel for de børn, der er nødt til at tilbringe tid her på børneafdelingen. Og Erik Wonge han ved hvad han taler om. Han har nemlig selv haft et barnebarn indlagt på afdelingen, og oplevede her ved selvsyn Karla i aktion som en humørbombe. - Karla skubber alvoren i baggrunden for en tid og spreder en positiv energi på afdelingen.

Ledende oversygeplejerske Kirsten Holgersen, der, sammen med Karla, tog i mod de mange penge, er glad for støtten. Hun fremhæver Karlas særlige evne til at komme i kontakt med børnene, men fortæller også, at der ligger mange tanker bag - og at personalet har lært utroligt meget af Karlas måde at være på.

Vi skal have flere til at dyrke sport og motion

Donationen er ikke helt uden bagtanker, afslører Erik Wonge: - Vi vil gerne åbne dørene for så mange mennesker som muligt. Vi skal have flest mulige til at dyrke sport og motion eller på anden måde gøre brug af Næstved Hallerne, der fra tid til anden omdannes til center for udstillinger, messer, generalforsamlinger, shows og koncerter.

Fakta
Karla har været på Næstved Sygehus siden 1992. Hun er på børneafdelingen i Næstved hver tirsdag.

Den første af Næstved Hallerne stod færdig den 15. september 1960 - godt et år efter første spadestik. Byggeriet kostede 1,25 millioner kroner.

Relevant information

http://www.regionsjaelland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø, Danmark

  30844372
  30844372

http://goo.gl/mf3zKM

Modtag nyheder fra Region Sjælland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire