Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/10-10   -   Pressemeddelelse

Borgermøde i Vestlollands sundheds- og akuthus

Regionsrådets formand og Lollands borgmester byder på tirsdag 12. oktober Vestlollands borgere til dialog og information i og om det kommende sundheds- og akuthus i Nakskov.

- I sidste måned søgte vi i fællesskab Sundhedsministeren om over 50 millioner kroner til at udvikle Vestlollands kommende sundheds- og akuthus til noget hidtil enestående i Danmark, siger regionsrådsformand Steen Bach Nielsen, der åbner borgermødet sammen med borgmester Stig Vestergaard.

- Vil vi meget gerne fortælle om kommunens og regionens visioner med huset, og håber at få en god dialog med husets kommende brugere i Nakskov og omegn, siger Stig Vestergaard.

Borgermødet finder sted i forhallen på Nakskov Sygehus kl. 19.

Allerede for et par måneder siden gik håndværkere i gang med at indrette lokaler i en del af sygehus til lægepraksis, som vil klar til indflytning næste sommer. Hvad der i øvrigt skal ske af ændringer, hvis de nødvendige midler bevilges af Sundhedsministeren, vil regionens sundhedschef Christina Lundgren fortælle om på borgermødet.

I det fælles visionspapir, som Region Sjælland og Lolland Kommune har udarbejdet er der beskrevet en bred vifte af aktiviteter, som vil give et lettilgængelig og borgernært samlet sundhedstilbud, når de samles eet sted:

· Regionale aktiviteter i form af laboratorieydelser, røntgen, vagtlæge og ambulatoriefunktioner
· Lokal præhospital indsats i form af akutbil, skadeklinik og helikopterlandingsplads
· Kommunale aktiviteter i form af genoptræning, kronikerindsats, misbrugscenter og sundhedsbutik
· Lægehus med private praktiserende læger og speciallæger.

Stig Vestergaard:
- Fra første gang vi satte os omkring bordet med dette fælles projekt har alle parter haft fokus på at udvikle gode rammer for et nært og godt sundhedstilbud til Vestlollands borgere.

Steen Bach Nielsen:
- Foreningen Nærsamfundet i Nakskov har også været en aktiv medspiller i udviklingen af et sundheds- og akuthus i Nakskov. Vi har fået mange spændende input fra Nærsamfundet. Et af dem var et ønske om at skabe rum og plads til at fortælle om de lokale sundhedstilbud. Det gør vi for eksempel med dette borgermøde.

Yderligere oplysninger:
Sten Bach Nielsen, Formand for Regionsrådet, Tlf.: 30 61 64 46
Stig Vestergaard, Borgmester, Lolland Kommune, Tlf.: 54 67 68 70 / 28 88 42 02
Marianne de la Motte, Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, Lolland Kommune, Tlf.: 23 24 78 66
Sundhedschef Christina Lundgren, Region Sjælland, Tlf.: 20 97 30 20

Relevant information

http://www.regionsjaelland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø, Danmark

  30844372
  30844372

http://goo.gl/mf3zKM

Modtag nyheder fra Region Sjælland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire