Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/10-10   -   Pressemeddelelse

Region Sjælland opruster på forskningsområdet

I samarbejde med Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS) ved Syddansk Universitet ansætter Region Sjælland fire kliniske forskningslektorer, der, sideløbende med deres egen forskning, skal fungere som vejledere for ph.d.-studerende og andre forskere.

Man kan møde de fire kliniske forskningslektorer ved deres tiltrædelsesforelæsning mandag den 25. oktober 2010 kl. 14-16 i Foredragssalen på Slagelse Sygehus.

Mød de kliniske forskningslektorer

Overlæge, dr.med. Ole Olsen, Kirurgisk Afdeling på Nykøbing F. Sygehus. Ole Olsens speciale er gastrointestinal kirurgi, og hans særlige forskningsinteresser koncentrerer sig om pancreatitis og basal gastrointestinal fysiologi og patofysiologi.

Overlæge, ph.d., Ram Dessau, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus. Ram Dessau skal være med til at udbygge et aktivt forskningsmiljø, i såvel egen afdeling som på tværs af afdelinger i Sygehus Syd. Ram Dessau skal endvidere stå for kurser i eksempelvis forskningsmetode, statistik og databasesøgning, som er efterspurgt af ph.d.-studerende og andre forskere.

Overlæge, dr.med. Karsten Nielsen, Klinisk Patologisk Afdeling på Næstved og Slagelse sygehuse. Karsten Nielsen skal være med til at fremme forskning ved at skabe tværfaglige forskningsmiljøer og yde rådgivning til uddannelsessøgende læger. Karsten Nielsen vil derudover fungere som vejleder på ph.d.- og andre forskningsprojekter.

Ledende overlæge, ph.d. Lise Bathum, Klinisk Biokemisk Afdeling på Næstved og Slagelse sygehuse. Lise Bathum skal varetage forskning inden for epidemiologi og sundhedstjenesteforskning, og vil indgå i samarbejde mellem Region Sjælland og forskningsenheder på SDU inden for eksempelvis almen medicin og epidemiologi. Lise skal derudover vejlede ph.d.-studerende og varetage koordinerende funktioner i relation til øvrige forskningsprojekter.

Relevant information

http://www.regionsjaelland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø, Danmark

  30844372
  30844372

http://goo.gl/mf3zKM

Modtag nyheder fra Region Sjælland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire