Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/10-10   -   Pressemeddelelse

Cyklen skal være det naturlige valg i Frederikssundfingeren

Regionen vil sammen med fire kommuner arbejde for at få flere borgere i sadlen.
Bedre cykelparkeringsmuligheder, en cykelruteplanlægger og lånecykler på s-togstationer.

Naturligt at vælge cyklen
Det er nogle af de elementer, der skal gøre det til et naturligt valg at tage cyklen på strækningen fra København over Herlev, Ballerup og Egedal til Frederikssund, planlægningsmæssigt kendt som Frederikssundfingeren i hovedstadsregionens fingerplan.

Bevilling på 1,2 millioner kroner muliggør projekt
Det mener borgmestrene i Herlev, Ballerup, Egedal og Frederikssund, som netop har modtaget en bevilling på knap 1,2 millioner kroner fra regionsrådet i Region Hovedstaden til projektet "Fremtidens cykeltrafik i Frederikssundfingeren."

Kommunegrænser afgør ikke eksportbehov
Med projektet er kommunerne gået sammen om en fælles cykelstrategi, der tager højde for, at cyklisternes transportbehov ikke altid tager hensyn til kommunegrænser.

Fremtidens cykelfinger
- Vi er utroligt glade for regionens bidrag til at realisere projektet. I det sidste års tid har de tre bycirkelkommuner Ballerup, Egedal og Frederikssund sammen med Herlev Kommune arbejdet med tanker og ideer om at gøre hele Frederikssundfingeren til fremtidens cykelfinger, siger borgmester i Ballerup og formand for bycirkelsamarbejdet, Ove E. Dalsgaard.

Økonomisk grundlag for projektet er nu på plads
- Nu har vi så også det økonomiske grundlag for både det nødvendige planlægningsarbejde og ikke mindst for at iværksætte en række aktiviteter, der kan fremme interessen for at cykle i Frederikssundfingeren, fortsætter Ove E. Dalsgaard.

Lånecykler, ruteplanlægger og bedre skiltning skal gøre forskellen
Som led i projektet skal rutenettet blandt andet skiltes bedre, og der skal udarbejdes en hjemmeside, hvor cyklister både kan læse om natur- og fritidsoplevelser langs cykelrutenettet og finde den hurtigste rute mellem to punkter via digitale kort. Endelig skal forsøg med stationscykler gøre det nemmere at cykle det sidste stykke fra s-togstationen til arbejde.

CykelRegion Hovedstaden
- Med vores regionale udviklingsplan ønsker vi at skabe en decideret cykelregion i hovedstadsområdet. Derfor har vi i vores budget for 2011 afsat 4 millioner kroner til at udbrede cykelsuperstier i regionen, og med denne ekstra bevilling på 1,2 millioner kroner lægger vi yderligere handling bag ordene, forklarer regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen om bevillingen.

Projektet skal koordineres med eksisterende tiltag
Hun understreger samtidig betydningen af, at kommunerne koordinerer deres indsats med allerede eksisterende tiltag vedrørende cykelsuperstinettet og den regionale cykelrejseplan.

De fire kommuner forventer at kunne iværksætte strategiens initiativer fra midt i 2011.

Yderligere oplysninger:

Vibeke Storm Rasmussen, regionsrådsformand, Region Hovedstaden, tlf. 43 64 25 21
Kjeld Hansen, borgmester, Herlev Kommune, tlf. 20 94 56 33.
Ove E. Dalsgaard, borgmester, Ballerup Kommune, tlf. 44 77 20 01
Willy Eliasen, borgmester, Egedal Kommune, tlf. 24 24 31 77
Ole Find Jensen, borgmester, Frederikssund Kommune, tlf. 21 61 56 90
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

---

FAKTA OM ØKONOMIEN
Projektet "Fremtidens cykeltrafik i Frederikssundfingeren" har et samlet budget på 2.942.000 kroner.

Region Hovedstaden finansierer med 1.176.000 kroner 40 % af projektet, mens Herlev, Ballerup, Egedal og Frederikssund Kommuner finansierer de resterende 60 % af projektet.

Relevant information

http://www.regionsjaelland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø, Danmark

  30844372
  30844372

http://goo.gl/mf3zKM

Modtag nyheder fra Region Sjælland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire