Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/11-10   -   Pressemeddelelse

Far og mor er vilde med familiestuerne

Lille Thea sov trygt på maven af sin far, da det udvidede svangre-, føde- og barselafsnit på Næstved Sygehus blev fejret ved den officelle indvielse.

- Jeg kan absolut anbefale at føde på Næstved Sygehus, fastslår Theas mor, Linda Dencker.
- Afgjort, lyder det fra farmand Michael Jensen.

Det er i høj grad de nye familiestuer, der begejstrer forældreparret fra St. Heddinge. 10 ud af de 15 barselsstuer er enestuer med en sovesofa. Her kan den stolte far overnatte sammen med moderen og den lille ny.

Linda Dencker var også lun på de nye store fødekar, men fødslen gik så hurtigt, at maven end ikke nåede at blive dyppet i vandet. Fødeafdelingen har indrettet to nye fødestuer med fødekar til at lindre veerne med varmt vand og - hvis moderen har lyst - til vandfødsler.

Over 2000 fødsler om året
Næstved Sygehus har generelt udvidet tilbuddene til de gravide, de fødende og de gynækologiske patienter. Det sker efter, at afdelingen på Slagelse Sygehus er lukket og flyttet til Næstved Sygehus og til Holbæk Sygehus.

Næstved Sygehus byder derfor velkommen til cirka 600 fødende kvinder fra Slagelse-området om året. Det betyder, at over 2000 børn fremover kommer til verden på Næstved Sygehus.

Fødsel på et sygehus med børneafdeling
For familierne fra Slagelse-området betyder det en længere vej til sygehuset. Men det betyder også, at fødslen sker på et sygehus, hvor der er børneafdeling med neonatalafsnit til intensiv og kærlig pleje af for tidligt fødte børn.

Dermed lever Region Sjælland op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om, at fødsler skal ske på et sygehus med børneafdeling. På Slagelse Sygehus er der ingen børneafdeling. Samlingen sikrer også, at der er nok speciallæger til at dække vagterne - også i fremtiden.

Flere tilbud ved graviditet, fødsel og barsel
Alle gravide, der skal føde på Næstved Sygehus, kan se frem til nye tilbud ved graviditet, fødsel og barsel:

Fødestuer med kæmpe fødekar
Flere familiestuer
Et svangreafsnit til indlæggelse af gravide, og hvor gravide med akut brug for hjælp kan blive undersøgt af en jordemoder
Jordemoderambulatorium, hvor gravide bl.a. kan få tilbud om rygestop og akupunktur mod smerter eller megen kvalme
Barselsambulatorium, hvor familierne kan få hjælp efter fødslen, hvis der f.eks. er problemer med at amme
Familieambulatorium, hvor familier med særligt behov kan få støtte før, under og efter fødslen

Læs mere på www.naestved-sygehus.dk

Billedtekster (Foto: Jan Djenner)

Michael Rex, næstformand i Regionsrådet, klipper det røde bånd til det nybyggede svang-re- og barselsafsnit.

Thea på 51 cm og 3650 g putter hos sin far, Michael Jensen.

Jordemoder Anne Frandsen viser et af to nye fødekar frem for personale på sygehuset.

Michael Jensen med Thea.

Foto 1
Foto 2
Foto 3
Foto 4

Relevant information

http://www.regionsjaelland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø, Danmark

  30844372
  30844372

http://goo.gl/mf3zKM

Modtag nyheder fra Region Sjælland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire