Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/12-10   -   Pressemeddelelse

Kvaliteten er i orden på Roskilde Sygehus

Sundhedsstyrelsen har nu vurderet og truffet beslutning om behandling af æggestok- og livmoderkræft på Roskilde Sygehus. Behandling for livmoderkræft fortsætter, mens behandling af æggestokkræft skal samles på færre centre i landet.

Region Sjællands genansøgning til Sundhedsstyrelsen om fortsat at måtte behandle for kræft i æggestok og livmoder er nu blevet behandlet. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund vurderet, at kvaliteten i den behandling, der foretages på Roskilde Sygehus, er helt på niveau med den behandling, der foretages andre steder.

Roskilde Sygehus kan på den baggrund fortsat behandle kvinder med livmoderkræft. Men hvad angår behandling for æggestokkræft, er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at vejen frem mod endnu bedre resultater er at samle behandlingen på færre steder i Danmark, og derfor må Roskilde Sygehus ikke fortsætte behandlingen af denne kræftform.

Sundhedsstyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at der på Roskilde Sygehus er den fornødne ekspertise til stede til at sikre, at udredning og visitering af patienter sker på et højt fagligt niveau.

- Vi er glade for, at Sundhedsstyrelsen nu klart har udtalt, at den behandling, der foretages på Roskilde Sygehus, er på samme høje niveau som den behandling, der foregår andre steder i landet. Vi må selvfølgelig respektere, at man på trods af dette vælger at samle behandlingen af kræft i æggestokken på færre steder, men vi er glade for, at man kan fortsætte behandlingen af livmoderkræft i Roskilde, siger koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen.

- Vi fortsætter vores samarbejde med Odense Universitetshospital om behandlingen. Et samarbejde, som også sikrer, at vores læger fremadrettet vil bevare den fornødne ekspertise, der skal sikre patienterne den bedste behandling, siger Lars Onsberg Henriksen.

Yderligere oplysninger hos

Koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, telefon 21 40 93 49

Relevant information

http://www.regionsjaelland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø, Danmark

  30844372
  30844372

http://goo.gl/mf3zKM

Modtag nyheder fra Region Sjælland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater