Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/09-11   -   Pressemeddelelse

Bedre sundhed - stor undersøgelse kan vise vejen

Region Sjællands befolkningsundersøgelse i Næstved skal vise sig et nyttigt redskab for både forskere og politikere. De mange prøver, tests og resultater fra de godt 10.000 borgere, der ind til nu er undersøgt, gør allerede nu god nytte i forskernes arbejde.

Region Sjællands befolkningsundersøgelse i Næstved er blandt de største undersøgelser af sin slags - både nationalt og internationalt. Over 10.000 borgere er undersøgt siden undersøgelsens start og målet er at nå over 20.000 deltagere.

De store befolkningsundersøgelser kan bidrage til arbejdet med at opspore og forebygge når det gælder de store folkesygdomme som fx hjertekarsygdomme, sukkersyge og KOL (rygerlunger). Undersøgelsen giver desuden vigtig viden, som kan støtte politikere og sundhedsfaglige i deres prioriteringer i arbejdet med at forebygge sygdomme.

Flere borgere har risikofaktorer
Foreløbig viser befolkningsundersøgelsen, at flere end hidtil antaget er i risiko for at udvikle hjertekarsygdom eller sukkersyge.

- Det er kommet bag på os, at 50% af dem vi undersøger - som ikke allerede tilhører risikogruppen - har mindst én risikofaktor for hjertekarsygdom eller sukkersyge, fortæller klinisk forskningslektor og afdelingslæge ved Klinisk Biokemi Christina Ellervik.

Det er fedme og for højt kolesterol i blodet, der er de store syndere. Mere end 20% er decideret fede (BMI>30). Og i gruppen, som ikke allerede tilhører risikogruppen, har 50% et ubehandlet forhøjet kolesteroltal.

- Jo flere risikofaktorer, jo større er risikoen for at udvikle hjertekarsygdom eller sukkersyge, siger Christina Ellervik, og sætter tal på: - En mandlig ryger over 60 år, med et væsentligt forhøjet blodtryk og et væsentligt forhøjet kolesterol, har op til 33% risiko for at dø af hjertekarsygdom inden ti år. Det er en risiko op til 12 gange større, sammenlignet med en person uden disse risikofaktorer.

Ifølge kliniske retningslinier, skal borgere med eks. forhøjet kolesterol ikke nødvendigvis i medicinsk behandling, men borgerne bør vurderes med henblik på motiverende livsstilssamtaler.

750.000 kr. fra TrygFonden
Befolkningsundersøgelsen er en guldgrube af data. Undersøgelsen har skabt basis for en omfattende forskningsaktivitet og har for tiden tilknyttet fem Ph.D.-studerende, en speciale-studerende og en række forskningsaktive læger eller cand.scient.'er. Flere forskningsresultater baseret på undersøgelsen er allerede blevet udgivet i videnskabelige tidsskrifter eller præsenteret på kongresser for læger.

Befolkningsundersøgelsen er delvist fondsfinansieret og har modtaget betydelige bevillinger fra Sundhedsstyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Region Sjælland, Boserupfonden, Momsfondet og senest Tryg Fonden, der har støttet undersøgelsen med ikke mindre end 750.000 kr.

- Det er en omfattende undersøgelse og vi mangler endnu finansiering til den sidste fase, fortæller Christina Ellervik, der ikke er et sekund i tvivl om, at pengene er givet godt ud, med tanke på den nytte undersøgelsen kan gøre i fremtidens sundhedsforskning og -prioriteringer.

Relevant information

http://www.regionsjaelland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø, Danmark

  30844372
  30844372

http://goo.gl/mf3zKM

Modtag nyheder fra Region Sjælland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater