Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/05-10   -   Pressemeddelelse

Ny type af kurser får medarbejderne helt op af stolen

Nu har vi længe nok siddet på vores flade. Vi sidder på vores flade i skolen. Vi sidder på vores flade på uddannelsesinstitutionerne og universiteterne. Vi bliver bare mere og mere flade. Vores øjne og ører bombarderes med intelligente udtalelser og smarte slide-shows. Men nu er det slut med teori, stillesiddende fremlæggelser, glædesløse debatter og dræbende plenum med lange enetaler. En helt ny type af kurser svømmer mod strømmen på det bedst tænkelige tidspunkt.

De nye kurser gør et stort nummer ud af at invitere og involvere deltagerne. Kurserne fokuserer på det som deltagerne ønsker sig samtidig med at de prøver det. Hvis deltagerne eksempelvis ønsker mere ros og anerkendelse er det altid bedst at prøve det. Når deltagerne har prøvet det, kan de langt nemmere mene noget om det og kan vælge deres version og deres mængde. Den samme tilgang kan tages op på kurser med overskrifter som: 'Stop mobning!', 'Hvad koster sygefravær?' eller 'Slut med stress.'

Kurser med udgangspunkt i leg

Tilgangen til de nye kurser er leg. En tilstand vi alle kender så godt. Vi har leget i vores barndom og i vores ungdom. Og nu fortsætter det altså i vores voksne liv. Måske ligner voksenlegen ikke helt barndomslegen. Men der er ganske mange ligheder. Vi leger, bl.a. fordi vi ønsker at prøve noget nyt. Vi leger, fordi det er OK at begå fejl undervejs. Vi leger, fordi det involverer mere og flere.

Ledere og medarbejdere har prøvet disse nye kurser. De kvitterer betingelsesløst med røde kinder, store smil og øjne der skinner. Nu er de kommet godt i gang med at tale om det de i bund og grund ønsker sig allermest: Ros, anerkendelse, værdsættelse, omsorgsfulde kolleger, gode relationer, gejst, arbejdsglæde og ekstraordinære resultater.

Strutter af glæde og nærvær

De nye kurser foregår typisk i velkendte rammer på de allerede kendte kursus- og konferencesteder. Der kræves ikke specialudstyr eller særlige sikkerhedsanordninger. Der bruges færre borde og ikke så mange stole.

Kommuner, skoler, hospitaler og private virksomheder i mange afskygninger har allerede prøvet de nye kurser. Kurserne der strutter af leg, glæde og nærvær designes og gennemføres af et par af konsulentbranchens ildsjæle Mette Berner og Michael Meinhardt fra firmaet FISH! i Danmark - moving you. Én af deres autentiske inspirationskilder er fiskehandlerne fra Pike Place Fish i Seattle, som på samme tid leger sammen og sælger en masse fisk.



Relevant information

http://www.fishdanmark.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

FISH! i Danmark
Naverland 2
2600 Glostrup, Danmark

  28559579
  28559579

http://www.fishdanmark.dk

Modtag nyheder fra FISH! i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater