05/07-10
-
Pressemeddelelse
Spar naboen for pasning af stueplanterne i ferien
Nu er det slut med at vende hjem til udtørrede potteplanter efter ferien. FLOWER FRIEND® passer potteplanten - og naboen spares for besværet.
Problemet er velkendt hver eneste ferie: Hvordan klarer potteplanterne det, når den står på sol og ferie?
Oftest er der heldigvis en venlig nabo, der står klar med en udstrakt hånd. Efter udførlige instrukser om, hvor meget og hvor lidt vand hver enkelt potteplante skal have, kan der vinkes farvel til naboen, som står tilbage. Med et bundt hovednøgler, en vandkande og et fremmed hjems samlede flora under sin varetægt.
Nu kan der imidlertid gemmes andre gode opgaver til din venlige nabo. Selvvandingsopfindelsen FLOWER FRIEND® sparer nemlig familien for bekymringer og naboen for besværet, når det gælder pasning af stueplanter i ferietiden. FLOWER FRIEND® - bestående af et stykke bøjeligt plastik og filt - gør feriens blomsterpasning til en formssag.
- Jeg hylder naturligvis det gode og hjælpsomme naboskab, men det er jo ikke altid lige nemt at få feriekabalen til at gå op på villavejen i forhold til blomsterpasning. Derfor er der også mange hjem, hvor planterne får lov at passe sig selv, og hvor man så vælger at pøse alt for meget vand i potterne med det resultat, at rødderne dør, og planten går ud. Med FLOWER FRIEND® kan man nu trygt drage på ferie, da potteplanterne har et enkelt selvvandingssystem, siger Jens Bøg Madsen, den stolte opfinder af FLOWER FRIEND®, direktør i Bøg Madsen Holding og med årtiers erfaring i gartneribranchen.
Skift naboen ud med badekarret
Han demonstrerer med enkle bevægelser brugen af FLOWER FRIEND®. bøjer den flade plastiskdims med nogle få knæk og lægger et lille stykke filt ovenpå.
- FLOWER FRIEND® kan tilpasses og placeres i bunden af alle størrelser urtepotteskjulere og derved sikre, at potteplanten ikke står direkte på vand. Ved hjælp af filtet suger den hele tiden præcis den mængde, som den har brug for, forklarer Jens Bøg Madsen.
Og med den rette anordning vil FLOWER FRIEND® gøre ferien til en drøm for husets potteplanter, forsikrer Jens Bøg Madsen.
###
Faktaboks:
Kar: Flexi Bath™ by a Real Cool World®
Vandmængde: 10 liter
Flower Friend®: Et ombuk
Anvendte planter: Begonia, Gerbera, Hibiscus, Crispy Wave, Kalanchoe
Billedtekster:
Link til fotos og logo:
http://pressphotos.flowerfriend.eu
Køkkenvask:
Ved længere ferieophold, kan du stille dine planter på en Flower Friend i køkkenvasken - her er eks. 15 l. vand
Badekar:
Er du på en MEGET lang ferie kan badekarret benyttes til opbevaring af dine planter - her står de på en Flower Friend direkte på bunden af badekarret, der er fyldt med vand til kanten af hver Flower Friend - der er ca. 75 l. vand og dine planter vil helt sikkert være friske, når du vender hjem fra ferien.
Relevant information
http://www.bogmadsen.com