16/01-12
-
Pressemeddelelse
70 års jubilæum og stadig ung og fremadsynet
Bøg Madsen har 70 års jubilæum i den grønne branche. Det hele startede i begyndelsen af 1940'erne med stifteren Ejvind Bøg Madsens salg af plantebeskyttelsesmidler og frø til gartnerne omkring Odense. I dag er Bøg Madsen A/S Danmarks næststørste planteeksportør med salg af planter til hele Europa og godt rustet til de fremtidige muligheder på markedet.
Bøg Madsen A/S har sit udspring i den danske gartnerisektor og det giver virksomheden en solid baggrund for handlen med planter.
Markedsudvikling gennem årene- Markedet har ændret sig radikalt gennem årene fra en større efterspørgsel end udbud gennem firserne og til i dag, hvor situationen er stik modsat. Dette kræver en stadig tilpasning og nye kompetencer, for at imødekomme tidens krav, udtaler Hans Schultz, der er administrerende direktør for Bøg Madsen A/S. Der også nævner den store styrke, der ligger i virksomhedens tætte kontakt og samarbejde med de danske producenter.
- Udgangspunktet for at gøre forretninger i dag er en tæt dialog både til producent og kunde, da kontraktsalg og langtidsplanlægning er vigtige faktorer i handlen, fortsætter han.
Bøg Madsens medarbejdere er godt rustet til denne form med kompetencer inden for det merkantile område, gartnerikendskab, IT og ikke mindst i kraft af deres forskellige nationaliteter og forståelse for forskellige behov fra marked til marked.
Det rigtige sortimentDanske planter er en stor og vigtig del af sortimentet hos Bøg Madsen A/S
- Det danske sortiment, både de store kendte kulturer og nicheprodukterne, har en kvalitet og en udstråling, som vi bruger mange kræfter på at formidle til kunder og slutbruger. For at kunne tilbyde det brede sortiment har vi også stor fokus på spændende og anderledes planter fra Sydeuropa. Vores indkøbere rejser jævnligt rundt i Sydeuropa for at spotte de rigtige produkter, fortæller Hans Schultz.
Kommunikation fra producent til slutbruger er et andet fremtrædende punkt for Bøg Madsen A/S, som gerne vil deltage i indsatsen med at skabe gennemsigtighed og få mere information ud til slutbrugeren f.eks. gennem deltagelse i både fag-og forbrugermesser i ind-og udland, og ikke mindst ved brug af de digitale medier.
Hans Schultz er overbevist om at forbrugerne i Europa vil fortsætte med at købe planter de næste mange år. Planter skaber livsglæde og varme i alle sammenhænge.
Relevant information
http://www.bogmadsen.com