Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/11-03   -   Pressemeddelelse

EsF skifter ham

Erhvervssprogligt Forbund vil tilpasse sig udviklingen på arbejdsmarkedet og beder nu medlemmerne om at tage stilling til at udvide optagelsesgrundlaget og samtidig skifte navn til Forbundet Kommunikation og Sprog. Forbundet Kommunikation og Sprog bliver det fremtidige navn for det nuværende Erhvervssprogligt Forbund, EsF hvis medlemmerne siger ja ved en urafstemning i december 2003.

- Arbejdsmarkedet har ændret sig og efterspurgt andre kompetencer. Uddannelsesinstitutionerne er fulgt med og har skabt en række andre uddannelser for at imødekomme arbejdsmarkedets krav. Uddannelser som EsF i vid udstrækning selv har været med til at skubbe på for at få og har været med til at forme, siger forbundsformand Birgitte Jensen til ønsket om navneskiftet.

- Fælles for dem alle er den kommunikative vinkel og derfor skal EsF tilpasse sig virkeligheden på arbejdsmarkedet og studiestederne.

På handelshøjskolerne er tendensen at et stadigt stigende antal studerende nu vælger et kommunikativt fag kombineret med et sprogfag mod tidligere at vælge to sprogfag.
Næsten 70 procent af de erhvervssproglige studerende på Handelshøjskolen i København valgte således ved studiestart i 2003 de nye fagkombinationer.

- Information, it, interkulturel forståelse og formidling, dokumentation, oversættelse, pr, lokalisering, webredaktion, administration, marketing, ledelse, personaleudvikling, turisme er nogle af de områder EsF's medlemmer i dag beskæftiger sig med, og som EsF's kommende medlemmer uddanner sig indenfor, siger Birgitte Jensen.

CBS Handelshøjskolen har allerede taget bestik af udviklingen og har skiftet navn fra Erhvervssprogligt Fakultet til Fakultetet for Sprog, Kommunikation og Kultur.

- EsF ønsker at tilpasse sig situationen gennem en lang række formelle og uformelle tiltag: Nyt navn, et udvidet optagelsesgrundlag, fornyelse af det faglige område, et bredere udbud af kurser og konferencer, faglig og fagforeningsmæssig viden på nye områder, en styrkelse af det regionale niveau, opfordringer til at danne netværk og faglige foreninger og meget mere, slutter Birgitte Jensen.

Billede af Birgitte Jensen kan downloades fra www.esf.dk under EsF, Organisationen, Pressebillede.

Relevant information

http://www.esf.dk


Pressekontakt


Firma

Erhvervssprogligt Forbund
Skindergade 45-47
1019 København K, Danmark

  2140 3674
  2140 3674

http://www.esf.dk

Modtag nyheder fra Erhvervssprogligt Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire