Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/12-03   -   Pressemeddelelse

EsF bliver til Forbundet Kommunikation og Sprog

Erhvervssprogligt Forbund, EsF, skifter navn til Forbundet Kommunikation og Sprog. Skiftet sker 1. januar 2004 og sker som en tilpasning til udviklingen på arbejdsmarkedet.

- Arbejdsmarkedet har ændret sig og efterspurgt andre kompetencer. Uddannelsesinstitutionerne er fulgt med og har skabt en række andre uddannelser for at imødekomme arbejdsmarkedets krav. Uddannelser som EsF i vid udstrækning selv har været med til at skubbe på for at få og har været med til at forme. Fælles for dem alle er den kommunikative vinkel og derfor tilpasser EsF sig virkeligheden på arbejdsmarkedet og studiestederne, siger forbundsformand Birgitte Jensen om navneskiftet.

- Forbundet Kommunikation og Sprog ønsker at tilpasse sig situationen gennem en lang række formelle og uformelle tiltag: Et udvidet optagelsesgrundlag, fornyelse af det faglige område, et bredere udbud af kurser og konferencer, faglig og fagforeningsmæssig viden på nye områder, en styrkelse af det regionale niveau, opfordringer til at danne netværk og faglige foreninger og meget mere.

- Navneskiftet til Forbundet Kommunikation og Sprog er således første skridt og vi har fået en platform at stå på i mange år, siger formanden Birgitte Jensen.

- Information, it, interkulturel forståelse og formidling, dokumentation, oversættelse, pr, lokalisering, web-redaktion, administration, marketing, ledelse, personaleudvikling, turisme er nogle af de områder medlemmerne i dag beskæftiger sig med, og som de kommende medlemmer uddanner sig indenfor, slutter Birgitte Jensen.

Urafstemningen blandt medlemmerne om navnet viste at ikke færre end 93,7 procent stemte ja til at ændre forbundets navn og udvide optagelsesområdet.
I alt stemte 2.370 medlemmer, og det svarer til en stemmeprocent på 41,3.
Hovedbestyrelsen havde punktet på dagsordenen ved det seneste møde, og der var stor tilfredshed med afstemningsresultatet og den høje stemmeprocent.

Relevant information

http://www.esf.dk


Pressekontakt


Firma

Erhvervssprogligt Forbund
Skindergade 45-47
1019 København K, Danmark

  2140 3674
  2140 3674

http://www.esf.dk

Modtag nyheder fra Erhvervssprogligt Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire