Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/12-03   -   Pressemeddelelse

Godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven

Ligestillingsnævnet har tilkendt et EsF-medlem en godtgørelse på ni måneders løn for en arbejdsgivers overtrædelse af ligebehandlingsloven. Medlemmet fik efter tilbagevenden fra barselsorlov ikke tilbudt sin tidligere stilling, men i stedet en stilling for en medarbejder, der skulle på barsel.

- Jeg synes afgørelsen sender et klart signal om at arbejdsgivere ikke "bare" kan skalte og valte med de ansattes vilkår og job mens de er på barselsorlov. Og jeg er på medlemmets vegne glad for at hun har fået en hurtigere afgørelse af sin sag end hvis sagen var indbragt for de almindelige domstole, siger formanden for Erhvervssprogligt Forbund, Birgitte Jensen.

Baggrunden

Medlemmet havde ansættelse i en personaleafdeling med direkte reference til personalechefen og gik på barsel efter omkring et års ansættelse.
Hun vente tilbage til arbejdet januar 2003, men kontaktede forud arbejdsgiveren for at aftale nærmere om arbejdsopgaver efter endt orlov.

På det tidspunkt havde virksomheden besluttet sig for at beholde barselsvikaren i hendes stilling. Hun blev i stedet tilbudt at indtræde i en stilling i en anden afdeling for en sekretær som skulle på barsel.
Hun ønskede imidlertid ikke at indtræde i stillingen og nåede aldrig at komme i arbejde, da hun blev afskediget og fritstillet.

Erhvervssprogligt Forbund tog herefter kontakt til virksomheden, og efter forgæves forsøg på opnåelse af et forlig indbragte forbundet sagen for Ligestillingsnævnet.

Et enigt ligestillingsnævn kom frem til at de arbejdsvilkår, som medlemmet fik tilbudt ved sin tilbagevenden til arbejdspladsen, indebar så væsentlige ændringer i ansættelsesvilkårene at det måtte ligestilles med en afskedigelse.

Nævnet fandt det endvidere sandsynliggjort at ændringen af stillingsindholdet, og at medlemmet ikke blev tilbudt samme funktioner som hidtil, havde nær sammenhæng med at medlemmet var på barselsorlov. Nævnet lagde navnlig vægt på at stillingen i personaleafdelingen blev bibeholdt og at den fortsat blev varetaget af barselsvikaren.

At der skulle være kommet nye opgaver i stillingen i personaleafdelingen, som medlemmet ikke varetog forud for sin barsel, kunne ikke få indvirkning på resultatet.

Ligestillingsnævnets sekretariat oplyser at der er omkring 30 - 35 lignende sager om året. Den konkrete afgørelse kan ses på:
http://www.ligenaevn.dk/afgoerelser/afgoerelse_20_2003.htm


Relevant information

http://www.esf.dk


Pressekontakt


Firma

Erhvervssprogligt Forbund
Skindergade 45-47
1019 København K, Danmark

  2140 3674
  2140 3674

http://www.esf.dk

Modtag nyheder fra Erhvervssprogligt Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater