Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/05-11   -   Pressemeddelelse

Indvielse af OrØguiden

Torsdag d. 26.5 kl. 13 inviterer OrØkontoret til indvielse af OrØguiden.

Arrangementet sponsoreres af lokale turismeaktører og finder sted på Orø campingplads i det store telt.

OrØguiden er en guide, hvor man ringer op fra sin mobiltelefon og herfra får adgang til et rigt udvalg af informationer om naturen, øens liv og historier krydret med anekdoter om hændelser samt særlige lokaliteter med interesse for publikum. Der er 33 guide-pæle med små grønne skilte placeret rundt omkring på øen, hver med 6-7 emner bl.a. live interview med lokale personligheder. Hver sekvens varer ca. 2 minutter. På hver pæl findes et lille grønt skilt med det telefonnummer, man ringer op til, for derefter at taste nummeret ind på det emne eller den historie man ønsker at høre.
Projektet er en del af Turismeprojektet "Orø Isefjordens perle", et projekt til fremme af turismen på Orø.

En af arbejdsgrupperne i Turismeprojektet var gruppen for OrØguiden, som bestod af Læge Carsten Roug, vor natur og historie ekspert Bent Møller, Svend Jensen "færge Svend" og Jens Johan Dahlkild. De blev alsidigt team, som udarbejdede alle teksterne, lavede interview til anekdoterne og kom med forslag til placering af guide-pælene, hvorfra man ringer op til OrØguiden. Materialet, som er udarbejdet af gruppen, er utrolig righoldigt og giver et godt indblik i øens natur og ø-livet før og nu.

I forbindelse med Turismeprojektet har Orø fået en ny flot folder. Midtersiderne i folderen indeholder et kort over Orø, hvor placeringen af alle 33 guide-pæle er vist med deres numre. Der er placeres 18 pæle i Bybjerg, øens "hovedstad", endvidere en på Holbæk havn og en ved Hammerbakke ved Østre-færge. GPS koordinater til standerne kan findes på Orøs hjemmeside www.oroe.dk, således at der gives mulighed for at lave forskellige former for orienteringsløb.

På strategiske punkter rundt omkring på øens er placeret større skiltestandere med generelle informationer og et kort over øen. Her findes også oplysninger om, hvordan man færdes i vor skønne natur.

Vel mødt til indvielse af OrØguiden!

Relevant information

http://www.oroe.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

OrØkontoret
Bygaden 32, Orø
4300 Holbæk, Danmark

  5947470870
  5947470870

http://www.oroe.dk

Modtag nyheder fra OrØkontoret på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire