Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/08-09   -   Pressemeddelelse

Bryllupsbranchen beskyldes for at fifle med priserne

Næsten 9 ud af 10 danske brude og gomme beskylder den danske bryllupsbranche for at skrue priserne kunstigt op! Det viser en undersøgelse blandt over 20.000 brudepar på Danmarks officielle bryllupsportal, Bryllup.dk.

Bag undersøgelsen står bryllupseksperterne Anette & Kenneth WedMore Lund fra Bryllup.dk. Parret mener, at den danske bryllupsbranche står med en kæmpe tillidsbrist i forhold til brudeparrene - specielt her i finanskrisen hvor bryllupsbudgetterne for alvor har fået kniven.

"Siden vi startede Bryllup.dk for snart 10 år siden, er vi jævnligt stødt på påstanden om at priserne i bryllupsbranchen blev holdt kunstigt høje. Eks. at et mobildiskotek kostede mere til et bryllup end til morfars jubilæum selvom tid, sted osv. var helt ens - eller at en limousinetur var dyrere til et bryllup end til en studenterfest med samme rute og tidsforbrug" siger Kenneth WedMore Lund.

I samme undersøgelse svarer over 81% af brudeparrene ligeledes ja til, at de helt bevidst har brugt alt for mange penge på deres bryllup!"

"Når prinsessedrømmen er indfriet og regningen skal betales, melder de økonomiske tømmermænd sig for mange og så er det måske mere bekvemt for brudeparret at bruge sælgerne som syndebuk, end at se indad og erkende, at de selv har købt ind over evne", forklarer Anette WedMore Lund.

Løbende prisundersøgelser foretaget af Bryllup.dk, viser, at tilsyneladende ens varer og serviceydelser kan tolkes som værende højere i bryllupsbranchen, men at der som oftest ligger fornuftige forklaringer bag.

Eks. at de lavere mængder vielsesringe gør dem tilsvarende dyrere end andre ringe fordi grossisterne ikke kan opnå samme mængderabat. Markedsføringen pr. salg er dyr og der er typisk højere personaleudgift og tidsforbrug pr. kunde, end i andre brancher. En brudekjoleforhandler kan bruge 4 timer på en kundes brudekjoleprøvning for at sælge én kjole, mens samme kunde ville have betjent sig selv til at købe en festkjole på 20 minutter i en almindelig tøjbutik helt uden personaleudgift for butikken.

Hertil kommer at eks. bryllupsfotografer, mobildiskoteker og lign. ofte kun har efterspørgsel på lørdage (bryllupsdag #1), hvorfor der skal tjenes tilsvarende mere ind for at dække en fuld løn. Sidst, men ikke mindst, ér der også højere forventninger til kvaliteten. Det betyder at der ofte bruges dyrere råvarer til en bryllupsmenu eller at bryllupsfotografen bruger dobbelt så meget tid på fotoredigering end han ville bruge i andre tilfælde.

Top 10 bryllupsudgifter (pris pr. enkeltindkøb) 2009
1. Bryllupsrejse - 2. Underholdning - 3. Brudekjole - 4. Vielsesringe - 5. Festlokaler - 6. Gommens tøj - 7. Limousine - 8. Bryllupsfotograf - 9. Morgengaver - 10. Hår og makeup

Relevant information

http://www.bryllup.dk


Pressekontakt


Firma

Bryllup.dk ApS
Havrebakken 18
7100 Vejle, Danmark

  20842083
  20842083

http://www.Bryllup.dk

Modtag nyheder fra Bryllup.dk ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater