Danske iPad-fanatikere valfarter til Hamborg i nat
Om mindre end et døgn er det slut med at måtte ty til sortbørshandel med hjemsmuglede iPads fra USA til skyhøje priser - Apple slår nemlig dørene op for det internationale salg af den eftertragtede gadget. Det har fået en gruppe danske iPad-fanatikere til at køre helt til Hamborg for at ligge i kø i nat.
Kenneth WedMore Lund er en af de håbefulde iPad freaks, der kører i nat: "Min kone og jeg har allerede en iPad hver nu, som jeg har købt i USA men jeg kører til Tyskland i nat igen! Det kan godt være det er ude på et overdrev, men det bliver jo også en oplevelse i sig selv!".
Siden Apple lancerede iPad'en d. 3. april på det amerikanske marked, anslås det, at over 1.000 danskere har sikret sig en iPad via mere eller mindre dubiøse kanaler. Ofte til både 3 og 4 gange prisen i USA. Ikke mindst de gentagne forsinkelser fra Apples side, har medført sortbørslignende priser blandt danske Apple fans.
I morgen er det slut og danskerne kan købe iPads officielt hos Apple i eks. Tyskland, hvor Apple Store ligger inden for 2-3 timers kørsel af store dele af Danmark.
Det har fået en gruppe danske iPad fans til at drage til Tyskland natten mellem torsdag og fredag, for at komme ned i kø, i forhåbning om at være blandt de få, der når at købe en iPad inden også Tyskland må melde alt udsolgt.
Til dagligt er Kenneth WedMore Lund en af Danmarks mest passionerede iPad fans og skriver dagligt blogindlæg og anmeldelser af software og tilbehør til iPad. Turen til Tyskland bliver derfor dokumenteret via live blogging og video på www.KennethLund.dk fra kl. 03.00 torsdag nat.
Er du journalist og har du lyst til at deltage på turen, er der i skrivende stund 1 ledig plads i den ene bil. Kontakt 2084 2083 for yderligere.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.