Dansk Apple-entusiast overhaler iPad 2-lanceringen indenom
Den danske Apple-entusiast, Kenneth WedMore Lund, overhaler Apple indenom, og afslører allerede i aften på landsdækkende TV, om man skal købe iPad 2 eller ej, når den bliver lanceret officielt i morgen kl. 17.
Det lykkedes nemlig for den æbleglade dansker, at sikre sig en iPad 2, fløjet direkte over fra den amerikanske lancering for knap 2 uger siden og har nu gjort sig erfaringer forud for den officielle, danske lancering.
"Jeg har et par bekendte i Californien, USA, som tilbød at stå i kø for mig ved den lokale Applestore - efter 5 timers venten kunne han køre direkte til FedEx, som med ekspresfart fik fløjet min iPad 2 her til Kongeriget", fortæller Kenneth WedMore Lund.
I gadget-programmet "Living Smart TV" på DK4 i aften 22:30 og online på http://www.LivingSmart.dk , viser Kenneth iPad 2 frem allerede knap 24 timer før de danske butikker må og fortæller om de plusser - og bestemt også minusser - han har oplevet.
Mange har med rette stillet sig selv det spørgsmål, om den nye iPad 2 er så meget bedre i virkeligheden, at det retfærdiggør en udskiftning af den gamle iPad.
"Jeg kan godt afsløre allerede nu, at du nok skal være lidt mere end bare almindeligt interesseret i iPad før jeg vil anbefale at bruge flere tusinde kroner på den nye - den er superfed, men der ER også en god portion hype omkring det", afslører Kenneth WedMore Lund.
Specielt det indbyggede kamera er en torn i øjet på mange, da det ikke leverer særlig god kvalitet på trods af, at Apple har markedsført det som HD-kvalitet.
Kenneth WedMore Lund griner: "Man skal have 6 stykker frugt om dagen og for mig tæller nye Apple-udstyr med i dét regnestykke! Det er bare ikke en selvfølge, at iPad 2 er pengene værd for alle. Specielt kameradelen skuffer!"
De primære nyskabelse ved iPad 2 er indbygget kamera, hurtigere grafikmotor og tyndere kabinet, end forgængere. Det nye Smart Cover, som selv tænder og slukker iPad vha. magnetisme, er nærmest en gadget i sig selv, men om det er nok til at Danmarks førende Apple-fanboy vil anbefale et køb, afsløres på TV i aften kl. 22:30 på DK4.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.