Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/09-12   -   Pressemeddelelse

Ladte pistoler og håndgranater fundet i håndbagage

Firmaet Travelfreak.dk, som lever af at sælge kufferter og rejseudstyr samt udgiver en masse gratis og nyttige rejseinformationer og tips på deres website, har lavet en undersøgelse af, hvordan det står til med de rejsendes evner til at forstå alvoren i ikke at medtage farlige genstande, som kan forvolde skade på andre personer, i deres håndbagage.

Travelfreak.dk skriver:

Meget kan man sige om den øgede internationale lufthavnskontrol, men den virker.

Men de ansvarlige for sikkerheden ligger heller ikke på den lade side. For at understrege myndighedernes fokus på området kan det nævnes, at der i USA er 50.000 personer ansat i TSA (Transportation Security Administration) til at sikre nationens transportsystemer som omfatter både lufthavne, toge og undergrundsstationer m.v.

Det er ikke kun shampoo og vandflasker, der bliver konfiskeret i lufthavnene rundt omkring i verden. Der er åbenbart stadig en del mennesker, som uforvarende eller med onde hensigter vælger at trodse loven og medtager dødbringende våben i deres håndbagage.

I perioden 31. august 2012 til 6. september 2012 fandt TSA 30 pistoler fordelt på 28 forskellige lufthavne i USA. Ud af disse 30 pistoler var 27 af dem ladte, da de blev opdaget i håndbagagen. Det var altså alene på en uge, og det var bare pistoler, men der bliver også fundet masser af knive, og i nogle tilfælde har man fundet attrapper af håndgranater samt fyrværkeri.

Kniv opdaget med kropsscanner - I den samme uge har kontrolpersonalet opdaget en kniv skjult i lysken af en Los Angeles (LAX) passager. The Los Angeles World Airport Police anholdt passageren.

Bomber - To fyrværkeri-bomber blev opdaget i en 12-årig passagers carry-on taske på dennes rejse med sin far i Seattle (SEA). En fyrværkeri-bombe er en eksplosiv anordning, der ligner en stor kineser.

Man kan kun gisne om, hvor mange farlige våben, der forsøges medtaget i håndbagagen i løbet af et år.

Som kommentar til "fangsten" skriver TSA følgende på deres website:

"Desværre sker den slags hændelser alt for ofte, hvorfor vi taler om disse fund. Det er selvfølgelig rart at kunne informere om effekten af kontrollen, men på samme tid, hver gang vi finder en farlig genstand bliver køen i sikkerhedskontrollen bremset og en passager, der sandsynligvis ikke havde onde hensigter ender med at blive noteret eller i nogle tilfælde endog anholdt. Dette er en venlig påmindelse om, at efterlade disse farlige genstande derhjemme. Bare fordi vi finder et forbudt emne på en person betyder det ikke nødvendigvis at de havde dårlige hensigter, det er op til de retshåndhævende myndigheder at afgøre. I mange tilfælde har folk blot glemt at de havde disse elementer"

Hvordan ser det så ud i Danmark? Travelfreak.dk har kontaktet CHP, Billund Lufthavn og Århus Lufthavn.

Men hverken CHP eller Billund Lufthavn har meldt tilbage, og hos Århus Lufthavn ønsker man ikke at udtale sig om dette med følgende begrundelse:

"Oplysningerne af den karakter, du beskriver, behandles fortroligt af lufthavnen."

Så hvor mange våben, der forsøges medtaget i håndbagagen i de danske lufthavne, er det ikke umiddelbart muligt at give et kvalificeret bud på.


Relevant information

http://www.travelfreak.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

FreakGroup.dk / Travelfreak.dk
Skæring Egager 29
8250 Egå, Danmark

  20520988
  20520988

http://www.freakshop.dk

Modtag nyheder fra FreakGroup.dk / Travelfreak.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire