Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/03-13   -   Pressemeddelelse

Falsk e-mail advarer imod falske e-mails

For få uger siden kunne de fleste danskere se deres årsopgørelse for 2012 på SKATs hjemmeside via tast selvdelen.

Lige nu florerer der en yderst professionel udført falsk e-mail, som udgiver sig for at være fra skat og netop skriver at din årsopgørelse er klar samt "I din årsopgørelse kan du se, om du skal betale restskat eller have penge tilbage". Der er også et link, som forgiver at gå til din årsopgørelse, der står se din årsopgørelse, men linket går ikke til skats hjemmeside, det går til et helt andet sted, som ikke har noget med skat at gøre.

Jævnligt modtager rigtig mange danskere falske e-mails fra adresser, som udgiver sig for at være SKAT, men langt de fleste af disse mails er meget lette at gennemskue, bl.a. fordi der direkte i mailen f.eks. står, at man skal have et givet beløb tilbage i skat og samtidig benyttes der ord og vendinger i mailene, som er meget lidt danske og tyder på at være automatisk oversatte via "Google oversæt" eller lignende værktøjer.

Men denne nye mail er langt mere professionelt sat op, den nævner ingen beløb, den skriver ikke noget om, at man skal udfylde en formular, indtaste diverse kontooplysninger eller andre personlige oplysninger. Den virker nærmest som en tro kopi af SKATs egne mails. Den advarer ligefrem imod falske mails, idet der i mailen er indsat et citat fra skats egne mails:

"Pas på falske e-mails
SKAT udbetaler automatisk overskydende skat til din NemKonto. SKAT vil aldrig i en e-mail linke til en formular, hvor du skal indtaste kreditkortoplysninger og cpr-nr. Hvis du bliver bedt om det i en mail, så er det en falsk mail, som du bør slette."

Jan Christensen fra firmaet Travelfreak.dk er en af de danskere, som har modtaget mailen, og han er vant til at modtage flere af disse falske e-mails hver uge og sletter dem straks i sin mailboks, men denne e-mail var sat så godt op, og mange af sætningerne samt selve opsætningen, farven på dele af mailen og det at den benytter sig af at advare imod falske e-mails var så godt lavet (direkte kopieret fra SKATs egne mails), at han føler sig forpligtiget til at advare andre imod denne mail. Grunden til at Jan Christensen opdagede, at mailen var falsk, var i første omgang, at den var sendt til en ikke personlig firma e-mailadresse, som ikke er registreret hos skat.

Det er sagt mange gange i tidens løb, men kan ikke siges for tit: Vær meget varsom med at åbne mails, som du har den mindste mistanke til.


Relevant information

http://www.travelfreak.dk



Pressekontakt


Firma

FreakGroup.dk / Travelfreak.dk
Skæring Egager 29
8250 Egå, Danmark

  20520988
  20520988

http://www.freakshop.dk

Modtag nyheder fra FreakGroup.dk / Travelfreak.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire