Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/09-09   -   Pressemeddelelse

Ny økologisk rodfrugtserie i eksklusiv kvalitet og mindre portioner

Rodfrugterne fra "Den Gode Jord" er økologi, når det er bedst. Forklaringen ligger i navnet "Den Gode Jord" - for afgrøderne er økologisk dyrket i dyndjord, hvor aflejringer af sø- og havplanter, fisk og skaldyr gennem tusinde år har gjort jorden særlig næringsrig.

14 meter drænet næring
På gården Søris i Nordsjælland har landmand Jan Algreen drevet økologisk landbrug i mere end 20 år. Han forklarer, at serien af eksklusive økologiske rodfrugter "Den Gode Jord" er skabt for få det bedste ud af jordens unikke egenskaber. - "Jorden her på Søris er meget anderledes end andre jorde, hvor der bliver dyrket gulerødder, kartofler, rødbeder og pastinak. Gården ligger i et naturfredet område, der er en gammel tunneldal fra Istiden. Da isen trak sig tilbage, efterlod den en række smeltevandssøer - Furesø, Buresø og Jørlunde Sø er bare nogle af dem. Gennem tusinde år har der aflagret sig et næringsholdigt materiale bestående af rester fra vandplanter, fisk og skaldyr. Det var min farfar, der drænede jorden omkring Søris til landbrugsjord. Der er op til 14 meter dynd i jordlaget - og med økologisk drift får vi maksimal glæde af jordens næring".

Suveræn smag i mindre pakker
"Vores jord giver rodfrugterne smag og kraft - og det er udgangspunktet for "Den Gode Jord", fastslår Jan Algreen. "Med "Den Gode Jord" går vi ikke på kompromis med hverken smag, holdbarhed eller ensartethed. Resultatet er en flot vare i mindre portioner end tidligere. Vi har nemlig erfaret, at der i de seneste år bliver efterspurgt mindre pakninger. Folk vil ikke smide mad ud. I stedet vil de købe lige det, de har brug for - så er varen frisk, når den anvendes. Og så har vi selvfølgelig også skævet til statistikkerne, der siger, at singlekulturen er kommet for at blive - der bliver flere og flere husholdninger med kun en person".

Lidt, men godt
"Den Gode Jord" består i første omgang af gulerødder til at spise rå, lilla gulerødder til madlavning og røde kartofler af sorten Raja til at bage. "Vi tilbyder to slags gulerødder fordi den lilla Purple Haze er suveræn til at blive bagt, kogt eller stegt, mens fx Bolero er frisk og smagfuld at spise rå. Vi afprøver løbende forskellige sorter - og udvælger dem, der spiller bedst sammen med jordbunden. Vi er i proces med at udvide serien med runde rødbeder, pastinak og andre rodfrugter - selvfølgelig økologisk!", oplyser Jan Algreen. "Med økologisk avl driver vi ikke rovdrift på naturen. Den høje kvalitet afspejles selvfølgelig i prisen. Men heldigvis er der en tendens til, at folk godt vil betale for gode varer efter princippet: "lidt, men godt". Samtidig må de acceptere, at man ikke kan få "Den Gode Jord" hele året. Vi vil kun levere friske afgrøder fra Nordsjælland, så derfor må de undvære os fra april til oktober. Men vi er værd at vente på", slutter Jan Algreen med et smil.

De økologiske rodfrugter fra "Den Gode Jord" bliver lanceret i Irma og udvalgte Kvickly og SuperBrugsen butikker i uge 43 i 450-600 grams pakker. Vejledende salgspris: 17 - 19 kr.

Relevant information

http://www.søris.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Søris
Sørisvej 2a
3650 Ølstykke, Danmark

  20167949
  20167949

http://www.søris.dk

Modtag nyheder fra Søris på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater