Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/03-11   -   Pressemeddelelse

Forrester: Basware førende på e-indkøb

Det uafhængige analyseinstitut Forrester Research har netop valgt Basware's indkøb-til-betalings-løsning og deres åbne netværksstrategi som en af de bedste løsninger til virksomheders automatisering af deres indkøbs- og betalingsprocesser.

I dag udpeger Forrester Research Basware til at være blandt de førende inden for eProcurement løsninger (automatisering og digitalisering af processerne fra indkøb til betaling, red). Det sker i deres marts 2011 rapport; The Forrester Wave: eProcurement Solutions, Q1 2011. Ifølge rapporten scorer Basware's løsning specielt højt på "sin omfattende Category Support (automatisk varekategorisering, der er et nødvendigt element i en god indkøbsløsning, red.), sin evne til at inkorporere virksomhedernes leverandører i indkøbssystemet, og løsningens integrationsmuligheder" til de mange andre systemer, der er involveret i en ægte automatisering af en "fra indkøb til betalings"-løsning. Rapporten kan downloades her: www.basware.com/forrester-eprocurement

Forrester har vurderet 11 forskellige leverandører af indkøbsløsninger til de store enterprise kunder. Evalueringen bygger på en kombination af undersøgelser hos leverandøren, produkt demonstrationer, strategi briefinger og indhentning af kundereferencer, der tilsammen giver et detaljeret billede af markedet for automatiserede indkøb-til-betalings-systemer. Alle leverandører, herunder Basware, er vurderet på 70 forskellige parametre, herunder deres nuværende tilbud, strategi og markedsposition.

Baswares styrker i forhold til konkurrenterne

Ifølge Forrester har Basware "en førende indkøbs-til-betalings-løsning" (også kaldet P2P eller Purchase To Pay, red.) og anfører, at Baswares største styrker er:

- "Baswares fokus på hele processen fra indkøb til betaling", og altså ikke kun del-elementer som kun indkøb eller kun fakturering,
- "løsningens evne til at muliggøre en automatiseret faktureringsproces for selv indkøb, der ikke er et PO-indkøb", altså indkøb hvortil der kan knyttes en rekvisitionsordre. Hermed får virksomhederne mulighed for at automatisere alle sine indkøb, og skal derfor ikke undvære de mange ressource-besparende fordele et automatiseret indkøb giver. I følge Forrester Research er det ellers typisk kun 50 procent af alle indkøb, der normalt kan automatiseres.

Derudover var Forrester Research meget positive overfor Basware's netværksstrategi, deres Open Network Strategy, da "den gør det hurtigere og nemmere for Basware's kunder at blive elektronisk forbundne med deres leverandører. I stedet for at overbevise leverandørerne om at oprette sig og alle sine produkter i endnu en selvbetjeningsportal, så gør Basware det omvendte ved at gøre det muligt for deres kunder at koble sig op på leverandørens eksisterende eCommerce løsninger" (online vareportal, red.).

Basware har den bedste løsning til globale virksomheder
I globaliseringskategorien blev løsningerne vurderet i forhold til hvor egnede de er i ikke-engelske miljøer også. Og her gav Forrester Basware den højeste score.

Indkøb sammen med betaling giver dobbelt gevinst
I forbindelse med en tidligere undersøgelse gennemført af Forrester på Baswares vegne, fordobles gevinsten ved automatisering af de finansielle processer, når processerne vedrørende både indkøb og betaling automatiseres i en fælles løsning. Sandsynligheden for at opnå "invoice processing excellence" fordobles. Baswares væg-til-væg løsning, hvor e-fakturering kobles sammen med e-indkøb har hjulpet mange internationale virksomheder til at opnå forbedrede processer, minimering af ressourceforbrug ved både indkøb og fakturering samt forbedret cash management control over hele processen fra indkøb-til-betaling. I Danmark har f.eks. DTU og Falck erfaringer med Basware's løsning.

Charlotte Wedell-Neergaard, øverste chef for Basware Danmark uddyber: "I den økonomisk turbulente tidsalder vi lever i, søger virksomheder efter måder at optimere deres finansielle processer og forbedre deres supply chain management. At strømline indkøbsprocesserne og forbedre mulighederne for at drage fordele af et ægte globalt leverandørnetværk er i bund og grund en forretningsstrategi. Organisationer har brug for nem og hurtig adgang til deres leverandører for at kunne forbedre deres forsyningskanaler. Vi tror på at vores indsats med at udvikle en integreret indkøb-til-betalings-løsning, der bygger på bedste praksis og sikrer en hurtig ROI, hjælper vores kunder med at opnå omkostningsforbedringer, forbedre cash management og bedre samarbejde med deres leverandører. Dette syn støttes nu af Forresters eProcurement Wave rapport".

Basware's purchase-to-pay løsning inkluderer faktura- og indkøbsautomatisering, og forbedrer samarbejdet mellem virksomhed og leverandører.

FAKTA

Om Forrester Wave
I mere end 20 år har Forrester rådgivet kunder om det teknologiske landskab og har sammenlignet de forskellige leverandører af teknologiske løsninger. The Forrester Wave er en objektiv metodologi til evaluering af konkurrerende produkter, services og leverandører, og gør meget ud af at give tydelige og brugbare evalueringer.

Om eIndkøb - hvad er det for en størrelse?
Det populære navn 'e-indkøb' dækker over termerne eProcurement eller Procurement Management (PM) og dækker over automatiseret indkøbsstyring. Indkøbsstyring øger kontrollen med hele indkøbsprocessen og styrker den løbende kommunikation mellem indkøbere og leverandører. Kobles indkøbsstyring sammen med automatiseret fakturahåndtering er der virkelig store effektivitets-forbedringer at hente, da flere og flere af de rigtig mange processer der ligger bag gradvist kan automatiseres.

Generelt er besparelserne da også til at tage og føle på. Man regner med at en manuel faktura koster mellem 200 og 400 kroner, mens en elektronisk, workflowgeneret koster mellem 30 og 50 kroner. En typisk stor dansk virksomhed har i snit ca. 35.000 fakturaer igennem systemet årligt.

Om Basware
Basware leverer løsninger for automatisering af alle led i processen fra indkøb til fakturering og er bl.a. leverandør til Økonomistyrelsens RejsUd, der vandt Digitaliseringsprisen 2010. Med mere end 1.500 kunder og 1 million brugere i over 50 lande er Basware en af verdens førende leverandører af løsninger til indkøbs-, faktura- og rejseafregningshåndtering. Løsningerne findes i Europa, USA, Asien og Australien gennem et omfattende netværk af Basware's kontorer og forretningspartnere. Basware blev grundlagt i 1985 og er børsnoteret på børsen i Helsinki. Med hovedkontor i Finland, har Basware syv datterselskaber i Europa og et i USA. For mere information, besøg http://www.basware.dk

For yderligere information, kontakt:

Om Basware og Baswares løsninger til styrkelse af de finansielle processer:
Charlotte Wedell-Neergaard, øverste chef for Basware Danmark
Tlf.: 51 57 95 76

Relevant information

http://www.basware.com/DK/News_and_Events/new


Billeder


Pressekontakt


Firma

Basware Danmark
Generatorvej 8D, 2 sal
2730 Herlev, Danmark

  51 57 95 76
  51 57 95 76

http://www.basware.dk

Modtag nyheder fra Basware Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater