Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/03-11   -   Pressemeddelelse

Basware har succes med cloud-baseret ERP

Basware vokser med markante 63,2 procent på deres SaaS løsninger til automatiserede og optimerede indkøbs- og faktureringsløsninger, og ser nu tydelige tendenser på, at også de forretningskritiske it-systemer går i skyen.

Det danske IT-marked har lagt finanskrisen bag sig med en omsætningsfremgang på 6,8 procent, ifølge IDC. Basware's seneste resultat viser en omsætningsstigning på 11,3 procent i 2010 i forhold til 2009, som derved er vokset til 103 millioner euro. Den øgede omsætning tilskrives i høj grad virksomhedens markante stigning i salg af deres SaaS-løsninger, som sammen med deres Connectivity service, er steget med 63,2 procent, og udgør 13,5 procent af det samlede salg i 2010 i forhold til 9,5 procent i 2009.

"I kølvandet på finanskrisen har vi oplevet et strategiskift specielt hos de store virksomheder. Store virksomheder har i dag en strategi om at automatisere de finansielle processer så meget som muligt, da de her kan hente store ressourcebesparelser. Men vi ser også, at både indkøbs- og faktureringssystemer, der tidligere blev betragtet som så kritiske, at de kun kunne ligge inhouse, i stigende omfang bliver flyttet ud i skyen. Årsagen er kravet om øget tilgængelighed," siger Charlotte Wedell-Neergaard, som er Basware's danske landechef.

Cashcycle er alfa og omega
'Anytime og anywhere'-tilgængelighed til it-systemer er i særlig grad vigtig for at optimere en virksomheds cashcycle og Baswares løsninger giver netop et hurtigere og mere optimeret godkendelsesflow af betalinger og fakturaer.

"Det kan betyde rigtig mange kroner og ører for en virksomhed, hvis der går uhensigtsmæssig lang tid mellem en opgave eller vare er klar til fakturering, men ikke bliver sendt af sted, fordi den godkendelsesansvarlige er ude af huset. Vores systemer anvender et godkendelsesflow, så en faktura kan godkendes, også når folk er ude af huset. Dette, og mange andre faktorer, er med til at mange af vores kunder vælger vores løsninger som SaaS," forklarer Charlotte.

Om Basware
Basware leverer løsninger for automatisering af alle led i processen fra indkøb til fakturering og er bl.a. leverandør til Økonomistyrelsens RejsUd, der vandt Digitaliseringsprisen 2010. Med mere end 1.500 kunder og 1 million brugere i over 50 lande er Basware en af verdens førende leverandører af løsninger til indkøbs-, faktura- og rejseafregningshåndtering. Løsningerne findes i Europa, USA, Asien og Australien gennem et omfattende netværk af Basware's kontorer og forretningspartnere. Basware blev grundlagt i 1985 og er børsnoteret på børsen i Helsinki. Med hovedkontor i Finland, har Basware syv datterselskaber i Europa og et i USA. For mere information, besøg http://www.basware.dk

For yderligere information, kontakt:

Om Basware og Baswares løsninger til styrkelse af de finansielle processer:
Charlotte Wedell-Neergaard, øverste chef for Basware Danmark
Tlf.: 51 57 95 76


Relevant information

http://www.basware.dk


Pressekontakt


Firma

Basware Danmark
Generatorvej 8D, 2 sal
2730 Herlev, Danmark

  51 57 95 76
  51 57 95 76

http://www.basware.dk

Modtag nyheder fra Basware Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire