31/03-11
-
Pressemeddelelse
Portostigning giver ekstraregning på 466 mio. kroner
Post Danmarks nye portotakster kommer til at koste de store danske virksomheder med +100 ansatte over 785 mio. kr., viser endnu ikke offentliggjort undersøgelse. Undersøgelsen viser nemlig, at 42 procent af de store virksomheders fakturaer stadig sendes med posten. Det giver en merregning på 466 mio. kr.
København, d. 31. marts 2011: En endnu ikke offentliggjort undersøgelse blandt virksomheder med +100 ansatte viser, at udgiften til at sende sine fakturaer ud med posten kommer til at sætte markante spor i de store danske virksomheders regnskaber med en udgift på over 785 mio. kr. i alt. Den nye portostigning giver de danske virksomheder med over 100 ansatte en merudgift på 466 mio. kr.
Undersøgelsen viser overraskende, at 42 procent af en virksomheds fakturaer stadig sendes med posten. I forbindelse med Basware's e-invoicing survey 2011, som undersøgelsen hedder, har gallup-firmaet Loudhouse interviewet 931 økonomidirektører i store virksomheder verden over, heraf 451 virksomheder i Skandinavien.
"I en tid, hvor vi taler så meget om digitalisering er det yderst overraskende, at de store virksomheder stadig sender så stor en andel af deres fakturaer med posten. Mange går rundt i den tro, at specielt store virksomheder har effektiviseret sine processer så meget, at e-fakturering indgår som en helt naturlig del af det, at drive en forretning," siger Charlotte Wedell-Neergaard, salgschef for Basware Danmark.
138.000 kr. mere per virksomhed
For den enkelte virksomhed betyder portostigningen en ekstraregning på 138.000 kr., og sender udgifterne til porto alene på fakturaer op i 233.000 kr.
Beregning - se jpg-fil: Beregning af portostigningens omkostninger
e-fakturering er ikke en pdf med e-mail
Det har vist sig gang på gang, at der er mange misforståelser omkring hvad e-fakturering er for en størrelse. Og den ene er altså, at de store virksomheder har digitaliseret deres faktureringsprocesser et hundrede procent.
FAKTA
Om Basware's e-invoicing survey 2011 - endnu ikke offentliggjort
Undersøgelsen er gennemført af gallup-virksomheden Loudhouse for virksomheden Basware, og er baseret på i alt 931 interviews af typisk CFO's i store virksomheder verden over. I Skandinavien er der gennemført interviews med 451 virksomheder.
Om Cost of Control 2010 undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på Baswares årlige Cost of Control undersøgelse, der giver indsigt i de vurderinger og prioriteter, der ligger til grund for beslutninger og anbefalinger hos økonomidirektører fra et bredt udsnit af virksomheder. Rapporten er udarbejdet af professorerne Markus Maedler og Adrian Done fra Barcelona's IESE Business School samt Steve Jones og Mark Frohlich fra Kelley School of Business i Indianapolis. Deltagerne er 550 respondenter ansat i ledende økonomiske poster, såsom økonomidirektør, heraf 100 fra Skandinavien.
Karakteristika: se jpg-fil "Cost of Control karakteristika"
Besparelse ved overgang fra manuel til elektronisk fakturahåndtering
Antal fakturaer genereret årligt for en typisk stor skandinavisk virksomhed er 34.715.
Omkostninger pr. faktura (prisen bruges af konsulentfirmaer) er mellem 200 og 400 kr. per faktura for en manuelt håndteret faktura, mens en elektronisk/workflowgeneret faktura koster mellem 35 og 50 kr. per styk. Omkostningerne for en typisk virksomhed ligger derfor mellem 6.943.000 kr. og 13.886.000 kr., når processerne er manuelle, og mellem 1.215.025 kr. og 1.735.750 kr., når de er elektroniske. En typisk virksomhed kan altså spare mellem 5.727.975 kr. og 12.150.250 kr. (altså en besparelse på mellem 82,5 og 87,5 procent) ved at anvende elektroniske faktureringssystemer.
Fakta om Basware
Basware leverer løsninger for automatisering af alle led i processen fra indkøb til fakturering og er bl.a. leverandør til Økonomistyrelsens RejsUd, der vandt Digitaliseringsprisen 2010. Med mere end 1.500 kunder og 1 million i over 50 lande er Basware en af verdens førende leverandører af løsninger til indkøbs-, faktura- og rejseafregningshåndtering. Løsningerne findes i Europa, USA, Asien og Australien gennem et omfattende netværk af Basware's kontorer og forretningspartnere. Basware blev grundlagt i 1985 og er børsnoteret på børsen i Helsinki. Med hovedkontor i Finland, har Basware syv datterselskaber i Europa og et i USA. For mere information, besøg http://www.basware.dk
For yderligere information, kontakt:
Charlotte Wedell-Neergaard, salgschef for Basware i Danmark, 51 57 95 76, charlotte.wedell@basware.com
Relevant information
http://www.basware.dk
Firma
Basware Danmark
Generatorvej 8D, 2 sal
2730 Herlev,
Danmark
51 57 95 76
51 57 95 76
http://www.basware.dk