12/05-15
-
Pressemeddelelse
Ny e-betalingsløsning løser problemer med sen betaling
Basware og MasterCard er gået sammen om at lave en ny e-betalingsløsning, der kan løse B2B virksomheders problemer med lange betalingsfrister og sen betaling. Trods EU's forsøg på at styrke leverandørers likviditet med direktivet om 30 dages betalingsfrist, betaler 84 procent deres leverandører for sent, viser international undersøgelse hvor Danmark er med. Mange betaler endda for sent med vilje.
Lange betalingsfrister og sen betaling har i lang tid skabt problemer for Danmarks mange små og mellemstore virksomheder. Tilsyneladende har EU's forsøg på at afhjælpe leverandørernes likviditetsproblemer med Late Payment direktivet fra 2013 ikke haft den ønskede effekt. I hvert fald ikke, hvis en nylig international undersøgelse om betalingskulturen i Danmark og ni andre lande står til troende.
KEDELIG NORDISK REKORD
Ifølge undersøgelsen betaler 84 procent deres leverandører for sent og 57 procent af dem endda med vilje. EU kæledæggen Danmark ligger her i en kedelig front sammen med Sverige og Norge. Danmark dog i den bedre ende, hvor 'kun' 67 procent betaler for sent med vilje, mens tallene er henholdsvis 78 og 81 procent for de to andre nordiske lande. Tallene stammer fra Basware og MasterCards undersøgelse, hvor over 1.000 virksomheder fra 10 lande har deltaget.
OPTIMALE BETALINGSVILKÅR KAN BARBERE 14 PROCENT AF VIRKSOMHEDERS SAMLEDE ØKONOMISKE UDGIFTER
"Lange betalingsfrister lyder måske som sød musik for de fleste indkøbere. Men for mange B2B virksomheder er det ikke likviditet, der mangler. Det er fraværet af systemer, der kan sikre optimal betaling. Betaling af fakturaer og rettidig betaling er en udfordring mange virksomheder har. Jeg kender flere økonomichefer, der er frustrerede over de langsomme interne processer," siger Henrik Stanley-Madsen, der er landechef for Basware Danmark.
Virksomhedens udgifter kan reduceres med 14 procent, hvis de betaler efter optimale betalingsbetingelser, vurderer de over 1.000 virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen.
NY E-BETALINGSLØSNING SIKRER OPTIMALE BETALINGSVILKÅR
Basware og MasterCard har slået sig sammen om at skabe en globalt dækkende e-betalingsløsning, hvor både køber og sælger kan få opfyldt deres - ofte modsatrettede - ønsker til pris og betalingsvilkår.
Ved at koble MasterCards globale betalingsnetværk af 20.000 finansielle institutioner sammen med verdens største B2B-handelsnetværk, der drives af Basware, kan de sætte fart på hvor hurtigt virksomheder betaler og får betaling.
Ved at bruge Basware Pay, som løsningen hedder, kan den indkøbende virksomhed styre om de vil have en billigere vare mod at betale hurtigere eller om de vil betale mere for varen mod at kunne betale senere. Leverandøren har samme valg, og mellemfinansieringen dækkes af MasterCard. Basware Pay kan bruges i verdens største B2B e-handelsnetværk, der har én million virksomheder fra over 100 lande som medlemmer. Her kan indkøbere og leverandører mødes og herfra kan de styre deres indkøb og fakturering.
"Basware har i mange år haft en god e-betalingsløsning, men vi har manglet en stærk partner, der kan hjælpe med et jævnt cashflow virksomhederne imellem. Derfor har vores samarbejde med MasterCard båret frugt i form af Basware Pay, som netop er den manglende puslespilsbrik. Basware Pay går ind og agerer økonomisk buffer, så både leverandør og indkøber kan skubbe eller fremskynde betalingsprocessen og derved styrke virksomhedens likviditet," siger Henrik Stanley-Madsen.
Læs mere om Basware Pay her: www.basware.com/financing-services
UNDERSØGELSEN, 'CREATING PAYMENT ENERGY'
Sammen med MasterCard har Basware undersøgt betalingskulturen i 10 lande. Undersøgelsen ser på hvordan likviditetsstyring og effektive betalingsprocesser påvirker en virksomheds evne til at præstere. Rapporten viser også hvordan det kommercielle miljø påvirkes for både leverandør og indkøber.
1.015 beslutningstagere fra virksomheder i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Holland, Belgien, USA og Australien har deltaget.
Undersøgelsen viser blandt andet at:
· 84 procent af virksomhederne betaler deres leverandører for sent
· 80 procent mister penge som følge af sene betalinger
· 88 procent mener at, leverandører skal modtage betaling rettidigt
· 57 procent forsinker betaling med vilje (I Danmark betaler 67 procent for sent med vilje)
· 90 procent erkender, at de til fulde er klar over konsekvenserne af sen betaling
· 74 procent mener, at sen betaling er en nødvendig del af virksomhedsgangen
Du kan læse hele undersøgelsen Creating Payment Energy på www.basware.com/e-payment
TO STORE VIRKSOMHEDER BAG DEN NYE E-BETALINGSLØSNING
Basware leverer it-systemer, der digitaliserer og automatiserer indkøbs- og betalingsprocesserne inden for B2B e-handel. De driver verdens største åbne elektroniske indkøbs- og faktureringsnetværk. Basware Commerce har én million virksomheder fra over 100 lande som medlemmer. Tilsammen genereres 80 millioner transaktioner til en værdi af 500 milliarder US dollar årligt. Netværket vokser med 50 procent om året.
MasterCard har et stort globalt betalingsnetværk og samarbejder med over 20.000 finansielle institutioner. De håndterer 65.000 transaktioner hvert minut i 210 lande lande med 150 forskellige valutaer. De fungerer som garant for hurtig og sikker betaling.
Sammen har de skabt Basware Pay, der forbinder betalingsprocesserne mellem køber og sælger.
Relevant information
Læs mere om Basware Pay
http://www.basware.com/financing-services
Du kan læse hele undersøgelsen Creating Payment Energy her
http://www.basware.com/e-payment
Creating Payment Energy
Pressekontakt
Henrik Stanley-Madsen
Vice President Basware Danmark
22249320
22249320
Elisabeth Due
Kommunikationsrådgiver
33310012
50513820
Firma
Basware Danmark
Generatorvej 8D, 2 sal
2730 Herlev,
Danmark
51 57 95 76
51 57 95 76
http://www.basware.dk