Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/10-08   -   Pressemeddelelse

Ny farvekollektion slipper kreativiteten løs i hjemmet

Der er mange andre muligheder end en brækket hvid, hvis man har lyst til at gøre sit hjem mere personligt. Beckers har 16 nye farver som Elliot, Molly og Maja, der kan give ekstra kulør til familien. Beckers giver her lidt inspiration til hvordan det moderne og kreative hjem kan se ud.

Farveserien Familieliv er inspireret af familien og familiens liv. Familier tilbringer meget tid i hjemmet og alle skal trives og have det godt. Ved at lege og eksperimentere med forskellige farvekombinationer kan man forny sit hjem, uden at det koster en formue. Beckers vil gerne inspirere til, at man skaber større trivsel, og med de nye farver kan man skabe følelsen af fornyelse og hygge i hjemmet.

- Med serien Familieliv tilbyder vi nye farver til hele familien, samtidigt med at det er nemt at opnå et perfekt resultat. Ved at blande farver kan man skabe forskellige udtryk, stemninger og et personligt hjem. fortæller Marketingkoordinator Betina Andersen fra Beckers Maling A/S.

Så hvorfor ikke male barnets navn med store bogstaver på væggen, så det danner et sjovt mønster, eller male køkkenet solgult med farven Nichlas, der udstråler varme og energi? Man kan også skabe et romantisk og moderne soveværelse med farven Bernard, Fredrika og Sam. I familieliv findes der en farve til alle, men hvis man ikke kan vælge, så kan man jo vælge at bruge flere og male køkkenstolenes ben i forskellige farver. Kun fantasien sætter grænsen!

Beckers har sat et mål for sine miljøvenlige malinger. I år 2010 skal 99% af den maling som Beckers sælger være vandfortyndbar. Til sammenligning er over 95% vandfortyndbar i dag.

Beckers farveserie Familieliv kan fås i butikker fra ultimo oktober 2008.

Pressebilleder med flere inspirerende bud på det moderne og kreative hjem kan hentes på Beckers hjemmeside, www.beckers.dk under presse.

Relevant information

http://beckers.dk



Pressekontakt


Firma

Beckers Maling A/S
Vallensbækvej 46
2625 Vallensbæk, Danmark

  33 31 00 12
  33 31 00 12

http://www.beckers.dk

Modtag nyheder fra Beckers Maling A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire