Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/01-10   -   Pressemeddelelse

Cepa Mobility kåret som Danmarks bedste mobil-idé

Cepa Mobility blev ved dette års Mobile Premier Awards kåret som Danmarks mest innovative mobil-idé. Løsningen giver fysisk handikappede mulighed for at betjene mobilen med kun én finger

Ved dette års Mobile Premier Awards var håbefulde mobile entreprenører samlet i København for at dyste om titlen som danmarksmester i mobil. Syv virksomheder fra hele landet var mødt op for at præsentere deres løsning for juryen og publikum, der sammen skulle kåre dette års vinder.
Titlen gik til Cepa Mobility, hvis løsning hjælper fysisk handikappede i kørestol med at betjene mobilen og holde derved holde kontakten med familie og venner. Niels Virring Martensen er stifter og direktør i Cepa Mobility. Om ideen til løsningen fortæller han:

"I sin tid blev jeg hjælper for Tarik Ghivati. Tarik er spastiker og kan ikke bruge fingrene som mennesker med normal førlighed. Jeg læste informationsvidenskab på Århus universitet, og Tarik spurgte, om jeg ikke ville være med til at udvikle en mobiltelefon til ham. Dermed kickstartede han Cepa Mobility. Vi fik funding og to partnere mere i Per Rasmussen og Thomas Pedersen. De udviklede produktet. I dag har vi skræddersyet vores løsning til over 100 kørestolsbrugere i europæiske lande som Danmark, Schweiz, Tyskland, Slovenien og England"

Cepa Mobility bliver med sejren i Danmark indstillet til at være blandt de tyve virksomheder, der skal kæmpe om titlen som årets bedste mobil-idé ved Mobile World Congress i Barcelona til sommer. Om titlen som Danmarksmester 2010 siger Niels Virring Martensen:

"Der er ingen tvivl om, at brugerne har taget godt imod Cepa Mobility. Behovet er stort, og kunderne får helt nye muligheder i deres liv, når de får mobiltelfoni på deres kørestol. Det er vigtigt, at endnu flere kunder og samarbejdspartnere bliver opmærksomme på, at vi kan hjælpe folk med handikap til at få et moderne mobilt liv. Vi anser prisen her som et skulderklap og en mulighed for at få kendskabet til vores løsning bredt endnu mere ud.
Mobile Premier Awards er arrangeret af det globale netværk Mobile Monday, og de enkelte løsninger bliver vurderet af en uafhængig jury plus publikumsstemmer.

Mobile Monday er et internationalt netværk for repræsentanter fra mobilindustrien, med afdelinger i over 70 byer og 40 lande. Netværket står bag en række netværksmøder og anden vidensdeling, hvor repræsentanter fra teleindustrien kan møde kreative virksomheder og forskere.
I København og Malmø er det PR-bureauet Frontal, der står for organiseringen af Mobile Monday, som normalt afholdes den første mandag i måneden med deltagelse af kreative, tekniske og kommercielle repræsentanter fra branchen. På arrangementerne er der foredrag om de nyeste trends og forretningsstrategier.
www.mobilemonday.dk eller www.mobilemonday.net

Om Mobile Premier Awards
Konkurrencen fandt sted d. 11. januar 2010, kl. 16.00 - 19.00 på IT universitetet, der ligger på Rued Langgaardsvej 7, 2300 København.
Vinderen indstilles sammen med vinderne fra andre europæiske MobileMonday afdelinger til den internationale konkurrence i Barcelona, hvor 20 udvalgte virksomheder vil præsentere deres løsninger for en internationale jury.

Om Cepa Mobility
http://www.cepa.dk/

Kontaktinfo:
Niels Virring Martensen, medstifter og direktør, Cepa Mobility
Mobil: +45 60 23 01 48
niels.martensen@software-innovation.dk

Pouline Middleton, direktør, Crossroads Copenhagen
Mobil: + 45 20 26 50 01
E-mail: pm@crossroadscopenhagen.dk
http://www.crossroadscopenhagen.dk

Relevant information

http://www.cepa.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Cepa Mobility Aps
Oehlenschlægersgade 23 3
1663 København V, Danmark

  +45 60 23 01 48
  +45 60 23 01 48

http://www.cepa.dk

Modtag nyheder fra Cepa Mobility Aps på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire