Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/01-09   -   Pressemeddelelse

Danske iværksættere kæmper om finaleplads i Barcelona

Tilmeldingerne er strømmet ind verden over til Mobile Peer Awards 2009. Verdens bedste iværksætter inden for mobile applikationer skal findes blandt tilmeldte fra 44 byer i det verdensomspændende Mobile Monday-netværk.

I Danmark er Mobile Monday og Mobile Peer Awards repræsenteret ved organisationen Crossroads Copenhagen, der på årets første Mobile Monday annoncerer, hvem blandt de otte danske tilmeldte, der har vundet den danske runde og dermed skal videre til finalen i Barcelona 16. februar.

De danske deltagere er: Endomondo, Campfire, Glubbin, Mobintech, Novitell A/S, PortaPlay, SMS Passcode og Vopium.

Anerkendelse er alt
En af de otte deltagere, SMS Passcode, tilbyder en ny generation af sikkerheds-teknologi, der leverer en 2-faktor-sikkerhedsløsning via mobiltelefonen. 2-faktor betyder, at man både har noget, "man ved" (bruger-id og password), og noget "man har" (her: en mobiltelefon til at modtage en kode via sms). Når en medarbejder logger på virksomhedens systemer, fx Citrix, eller når en kunde logger på et website med brugernavn og password, genererer SMS Passcode en ekstra kode, der tilsendes som sms, som derefter tastes ind.

På spørgsmålet om hvorfor SMS Passcode har tilmeldt sig konkurrencen, udtaler direktør David Hald:

- I dag lykkes man kun som virksomhed, hvis man bliver anerkendt, og den bedste anerkendelse fås af ens peers, hvis de begejstres ved at opleve ens produkt. Vi ser Mobile Peer Awards som en oplagt chance for at opnå den vigtige anerkendelse nationalt og, hvis vi går videre til finalen i Barcelona især, internationalt.

Videre til Barcelona
Den 2. februar afholdes Mobile Monday Copenhagen Peer Awards, hvor de otte iværksættere præsenterer deres innovative mobile løsninger i små sessioner af ti minutters varighed.

Crossroads Copenhagen annoncerer derefter, hvilken mobil løsning der er gået videre til den internationale Peer Awards-konkurrence i Barcelona 16. februar.

Alle fremmødte på Mobile Monday 2. februar har i øvrigt mulighed for at stemme på deres favorit i forbindelse med, at publikumsprisen bliver uddelt samme eftermiddag.

Presseinformation

Mobile Monday Copenhagen Peer Awards: Afholdes 2. februar 2009, kl. 16.00-19.00 på Scrollbar, IT-universitetet, Rued Langgaardsvej 7, 2300 København S.

Tilmelding kan ske frem til 30. januar 2009 til Susanne Hodges på sh@crossroadscopenhagen.dk.

Crossroads Copenhagen er en forening, der arbejder med at gøre Ørestad Nord til et internationalt udviklings- og videncenter. Foreningen igangsætter og understøtter banebrydende uddannelses-, udviklings- og forskningsprojekter, der bygger på interaktionen mellem nye livsformer og teknologianvendelsen i netværkssamfundet.
www.crossroadscopenhagen.dk

Mobile Monday er et internationalt netværk, der findes i flere end 70 lande. Mobile Monday er et forum, hvor repræsentanter fra teleindustrien kan møde kreative virksomheder og forskere.

I Danmark er det Crossroads Copenhagen, der står for organiseringen af Mobile Monday, som afholdes den første mandag i måneden.
På arrangementerne er der foredrag om de nyeste trends og forretningsstrategier.
www.mobilemonday.dk
www.mobilemonday.net

Relevant information

http://www.mobilemonday.dk/


Pressekontakt


Firma

Crossroads Copenhagen
Rued Langgaards vej 7 - 5A10
2300 København S, Danmark

  20265001
  20265001

http://www.crossroadscopenhagen.dk

Modtag nyheder fra Crossroads Copenhagen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater