Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/06-07   -   Pressemeddelelse

Dansk Erhvervs-Telefoni har overskud for tredje år i træk

Dansk Erhvervs-Telefoni fortsætter de flotte tal fra tidligere år, hvor omsætningen fordobles samtidigt med at virksomheden formår holde sorte tal på bundlinien. Hermed adskiller de sig fra hovedparten af udbydere af IP-telefoni til erhvervslivet.

Dansk Erhvervs-Telefoni er ved at udvikle sig til en af landets førende udbydere af IP-telefoni til mindre og mellemstore virksomheder. Regnskabet for 2006 viser beskedne 26 t.kr i resultat, men det er 3. år i træk, at Dansk Erhvervs-Telefoni holder overskud på bundlinien, mens omsætningen fordobles år for år.

- Vi ønsker fortsat at fordoble omsætning år for år, og budgetterer med en omsætning på 25 millioner kroner i år og 100 millioner kroner i 2009. Samtidigt vil vi fastholde overskud på bundlinien, da vi mener, dette giver tryghed for vores kunder. Det skyldes ikke mindst, at der for nylig har været eksempler på udbydere af IP-telefoni, der har forsøgte at dække underskud ind ved at hæve kundernes priser, forklarer adm. Dir. Mikkel Munksgaard, Dansk Erhvervs-Telefoni.

Kvalitet og nye tjenester er vejen til vækst
Vores vækst skyldes ikke mindst, vores evne til at levere en garanteret oppetid på 99,6%. En stor del af vores nye kunder havde IP-telefoni i forvejen, men ønskede nye tjenester og garanteret oppetid. Vi er heller ikke bekymrede for at markedet er mættet, da vi mærker at lyst til at skifte til IP-telefoni, fra kunder der tidligere var skeptiske overfor kvalitet og service, fortæller salgsdirektør Bjarke Salomonsen, Dansk Erhvervs-Telefoni.

For at sikre den fortsatte vækst har Dansk Erhvervs-Telefoni ansat 3 udviklere, der arbejder på nye tjenester til det virtuelle omstillingsanlæg, PBX Online. Målet med udviklingen er at bidrage mere til kundernes forretning gennem CRM funktionalitet, som kan fremme salg og kundeservice.

Tal i t.kr. 2006 2005 2003/2004
Omsætning 12.736 5.894 3.134
Bruttofortjeneste 2.542 1.388 351
Res. af primær drift 445 398 54
Resultat før skat 42 299 54
Resultat efter skat 28 215 37
Egenkapital 536 438 183
Antal ansatte 6 2 1

Om Dansk Erhvervs-Telefoni
Dansk Erhvervs-Telefoni leverer IP-telefoni løsninger til små og mellemstore. Fokus hos Dansk Erhvervs-Telefoni ligger på udvikling af løsninger og høj kvalitet i leverancen. Firmaet er oprindeligt startet i 2003 som datterselskab til WEBPARTNER, men har siden 1. januar 2006 været et A/S 100% ejet af firmaets ledelse og helt uafhængigt af WEBPARTNER. Der er 11 ansatte i selskabet, der omsatte for +12 millioner kroner i 2006.

Relevant information

http://www.detele.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhvervs-Telefoni
Forhåbningsholms Alle 4
1904 Frederiksberg C, Danmark

  26 100 281
  26 100 281

http://www.detele.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhvervs-Telefoni på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater