26/11-10
-
Pressemeddelelse
Freeway Media indgår aftale med QXL Ricardo Denmark
Freeway Media fastholder annoncesalget på Trendsales.dk efter salget til QXL Ricardo Denmark.
Danske Freeway ApS har solgt deres andel af mode-sitet Trendsales til den schweiziske virksomhed QXL Ricardo Group, som også har købt 20 pct. af de oprindelige stiftere af Trendsales. Dermed ejer QXL 70 pct. af den populære onlinemarkedsplads.
QXL Ricardo Group vil med opkøbet forstærke deres stilling i Danmark, hvor de indtil videre har slået sig op på internetbaserede auktioner.
Trendsales fortsætter som uafhængig virksomhed og website i Danmark med stifterne, Bo Eriksen og Martin Falslev Andersen, som direktører.
Freeway Media ønsker Trendsales tillykke med det nye partnerskab og er meget stolte over at kunne forsætte det mangeårige samarbejde med Trendsales.
Direktør for Trendsales Martin Falslev Andersen er glad for, at salget af Trendsales ikke betyder ændringer for annoncører og samarbejdspartnere, da Freeway Media og Trendsales forsat vil samarbejde meget tæt i jagten på at tilbyde de bedste løsninger til annoncørerne på Trendsales.
Trendsales er Danmarks største modebazar med køb, salg og bytte af mærketøj og designervarer til dig som elsker mode og shopping. Trendsales fungerer som kontaktformidler mellem private købere og sælgere, og der er over 100 forskellige kategorier med mærketøj, accessories, designermøbler, børnetøj, computere, mobiltelefoner og meget andet. Hovedparten af varerne er second-hand, men mange private, og også virksomheder, sælger nye og ubrugte mærkevarer. Målgruppen på Trendsales er primært kvinder i alderen 18-32 år, men vi har brugere i alle aldre, og mandlige brugere udgør efterhånden 20 % af det samlede antal brugere.
Freeway Media er et Danmarks førende online salgshuse med over 20 forskellige internetmedier. Samarbejdet med Trendsales sender et stærkt signal til markedet om, at Freeway Media for alvor har slået sig fast som en seriøs salgs- og mediepartner på det danske marked.
Freeway Media har inden for de seneste 6 måneder udvidet forretningen markant med nye samarbejdsaftaler med flere førende online medier i Danmark. Inden for de næste par måneder udvider Freeway Media yderligere med 3 nye medier og flere medarbejdere så både annoncør og mediepartnere får en god oplevelse ud af at samarbejde med Freeway Media.
Kontakt for yderligere oplysninger:
Martin Falslev Andersen
Direktør: Trendsales.dk.
Jacob Bach
Salgs direktør: Freeway Media.
Direkte nummer: 60701516
Relevant information
http://www.freeway.dk